Red barnet!
Han var lige kommet ind med fire-toget. Sådan hedder det vidst, når vi provinsboere dukker op på hovedstadens brosten. Der gik jeg så på fortovet lidt uden for Hovedbanegården.
Og ja, jeg er en af dem fra provinsen. Jeg er opvokset i en lille stationsby på Fyn og bor i dag i Kolding. Men siden jeg var 10 år har jeg ofte færdedes i København og har lært at blende in. Det handler om ikke gå rundt med turistkort, men at kende vejen fra A til B, se målrettet ud og alligevel vise overskud. Man må for alt i verden ikke ligne et fortabt lille barn.
Vesterbrogade er ret bred på dette sted. Lige her skal man holde sig til, når den røde mand skifter til grøn mand – ellers kommer man ikke over de tre mellemstationer i et huk. Jeg står klar. Er på spring og NU…
Jeg tager skidtet og WHAT! Får lige trukket næsen til mig inden jeg opdager de to cyklister, der ”bare lige skulle nå det”.
Jeg er arrig. ”Torden og lynild!” ryger det på bedste Kaptajn Haddock-stil gennem mit hoved. Vreden pulser, og som en rødglødende Egon Olsen fortsætter svadaen: ”Hundehoveder!
Hængerøve! Lede socialdemo….”
… men var det ikke lige????
Verden står stille et øjeblik, da en yndig kvinde sejler majestætisk forbi på sin damecykel.
… det var da, øh… Følelse af beundring, respekt og ære over at være blot 1 meter fra en af Danmarks mest kendte personligheder vælter totalt mit raseri omkuld, mens mit hoved drejer sig af led i samme tempo som jernhesteekvipagen passerer.
Jo, det var hende. Hende der tog selfies med Obama til Mandelas begravelse. Hende, der mente, at det ville være fair, hvis vi alle arbejdede 12 minutter mere om dagen. Vores tidligere statsminister. Helle.
Jeg samlede mig sammen og skyndte mig hurtigt over gaden, mens jeg gryntede: Hvad skete der lige dér? Var det ikke provinsboen, der lige stak hovedet frem? Folk, der færdes dagligt i det indre København vil hver eneste dag støde ind i celebrities og måske kigge op et splitsekund.
Men jeg steppede totalt over fra at brokke mig over alvorlige brud på færdselsreglerne til at stå og nærmest heppe og vifte med Dannebrog.
Ja, vi gør forskel på mennesker. Når vi ser på de kendte, kan vi glemme, at de er fejlbarlige. Som da fans (og en præsident) fra et fjernt land gik så langt som at lægge pres på et andet lands retssystem, da deres elskede rap-stjerne blev beskyldt for veldokumenterede lovovertrædelser.
Hold fast, hvor er det svært at være retfærdig, når vi så let kommer til at behandle hinanden ud fra status, rigdom og kendiseffekt. Heldigvis kender jeg en, som både kan være kærlig og totalt retfærdig samtidig.
Ham vil jeg gerne reddes af.
