Bevar religions- kritikken

(Læsetid: 2 minutter)
Af debattør Iben Thranholm

En ny undersøgelse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet viser, at hver femte dansker mener, at religionskritik skal være forbudt.

Blandt indvandrere og efterkommere er tallet endnu højere. Her er det halvdelen, som mener, at kritik skal forbydes ved lov.
Da mange indvandrere og især efterkommere er meget religiøse, er det måske ikke så mærkeligt, at de umiddelbart ønsker at sætte en stopper for kritikken.

Til gengæld er det meget overraskende, at så mange danskere også mener, at kritik af religion bør ophøre.

Undersøgelsen siger noget om, at der er sket skred i opfattelsen af, hvordan vi skal forholde os til religion, siden Muhammedtegningerne blev trykt i Jyllandsposten i 2005.

Her var holdningen, at religion skulle kunne kritiseres, latterliggøres og hånes uden forbehold og hensyntagen til religiøse menneskers følelser.

Daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen understregede religionskritikken ved at udtale, at “i Danmark retter vi os ikke efter, hvad der står i hellige bøger”.

Dertil kommer, at Danmark er et verdens mest sekulariserede lande. I en Gallup-undersøgelse fra 2008 lå Danmark som nummer tre på en verdensrangliste.

Det betyder, som vi alle ved her til lands, at religion ikke betyder særlig meget for danskernes dagligliv eller for samfundsopfattelsen som helhed.

Hvordan kan det mon være, at så mange så ønsker, at det skal være forbudt at rette en kritik imod religion?

Det er næppe, fordi en masse danskere pludselig er blevet vakt. Det har snarere med deres selvopfattelse at gøre. Den nye politiske ideologi handler om at kunne opfatte sig selv som “et godt menneske”.

Kritik

Et sådant “godt menneske” vil se religionskritik som en form for racisme eller krænkelse. Når de går ind for et forbud, har det at gøre med denne nye godhedsideologi, hvor det at skabe et krænkelsesfrit samfund har højeste prioritet. Ikke en fri debat om, hvad der er sandt eller falsk.

At forbyde religionskritik vil have meget større konsekvenser, end man lige umiddelbart forestiller sig.

Det vil nemlig også betyde, at den teologiske debat i kirkelige sammenhænge kan blive svær at føre, eller at den bliver lammet, fordi den i princippet kan blive forbudt.

Det frie ord og den kritiske tanke er en vigtig del af den kristne kultur, for uden den kan vi risikere at blive blokeret fra sandheden. Bevar derfor religionskritikken!

Læs også