Mikael er dus med Paulus

1. Korintherbrev er stadig højaktuelt med hensyn til kristne problematikker, erkender den svenske lektor, forfatter og prædikant Mikael Tellbe. Han deler her glimt fra sin egen trosvandring.

(Læsetid: 7 minutter)
Mikael Tellbe er pastor, forfatter og lektor i Ny Testamente ved Örebro Teologiska Högskola og Akademi for Lederskab og Teologi. Han er vokset op med karismatisk kristendom og er taknemlig for de oplevelser, han fik, når der blev holdt trosmøder i barndomshjemmet. Forældrenes arbejde med afvænning af misbrugere og narkomaner, der ville tage imod Jesus, var med til at cementere hans tro. Han har oplevet, at bøn virker.

– Mine forældre blev kristne som voksne – som 40-årige, da jeg var syv år. Og jeg blev selv kristen som 13-årig.

– Da de var blevet kristne, begyndte mine forældre at hjælpe narkomaner og misbrugere med at blive afvænnede – og blive kristne. Det var voldsomt nogle gange.

Vi var fire søskende, og det var ikke let. Selvom en del af misbrugerne blev kristne, skabte andre uro og stjal sager.

Men selvom det ikke altid var let, gik det alligevel … på grund af mine forældres hellighed, fortæller Mikael Tellbe.

Disse erfaringer fra barndommen har været med til at gøre Mikael Tellbe til den, han er:
– Hvis jeg i dag skulle sige: Gud findes ikke, så ville jeg erklære mine forældres tro for død. Men jeg har jo mødt en levende Gud gennem mine forældres liv.

– Jeg husker stadig tydeligt en af misbrugerne – som oplevede en radikal livsforvandling efter forbøn – og på én dag kom ud af sit stofmisbrug. Jeg husker, hvem det var, og hvordan det skete, siger han.

Arbejdsmæssigt medvirkede forældrenes tro og arbejde til at fremelske en prædikant, forfatter og lektor i Ny Testamente ved Örebro Teologisk Högskola og Akademi for Lederskab og Teologi.

Mikael Tellbe forekommer at være et rolig gemyt – med et behageligt og ydmygt væsen. Han taler med taknemlighed om troen som en naturlig del af hverdagen med hustruen Ann-Mari, som har været børnehaveklasselærer, men er førtidspensioneret på grund af gigt.

Og Mikael Tellbe er taknemlig for troen og de åndelige oplevelser, han fik som ung – og den vej, det ledte ham:

– Der var jo en karismatisk fornyelse i slutningen af 60’erne, og vi holdt møder i vores hjem. Det var positivt. Jeg har aldrig haft behov for at tage afstand fra det. Alle mine søskende er også kristne, og det har præget mit liv på en god måde, understreger han.

Suk, sukkersyge, sandhed

Der er dog til tider også blevet skældt ud på Vor Herre.

– Jeg skændtes meget med Gud, da jeg fik diabetes 2 for 38 år siden. Jeg var skuffet over, at intet skete – at jeg ikke blev rask. I dag er jeg næsten taknemlig – over, at jeg har lært, at Gud findes i det brudte, sårbare.

Man tvinges til at kæmpe og stille de store spørgsmål. Gud findes i dét, og jeg mødte Gud i dét også. Gud er med i min sukkersyge.

– Livet gør ondt. Og det, som intet er, gør Gud til noget. For det svære og sårbare åbenbarer sig i det, pointerer han.

– Jeg blev kristen, da jeg var 13 år gammel. Men det tog to år, før jeg indså – før det landede i mit liv – at jeg var frelst.

Svaghed og sårbarhed er også i familie med ydmyghed. En meget vigtig egenskab for et troende menneske:

– At kende Gud begynder med ydmyghed. Jeg sætter mig ikke over Gud, men under Gud, understreger Mikael Tellbe.

En gribende aften

Livet stod på en del både frustration og præstation for Mikael Tellbe, mens han studerede:

– Det sidste år, hvor jeg læste teologi, og alle mine venner vidste, hvad de skulle efter teologistudiet, blev jeg mere og mere frustreret. Og jeg blev mødt med mange krav.

– En sen aften i Örebro – hvor sneen faldt fra himlen, og jeg råbte min frustration ud til Gud, holdt jeg krampagtigt i Guds finger. Et bibelvers landede:

”Ikke at jeg allerede har grebet det eller allerede er blevet fuldkommen; men jeg jager efter det, om jeg virkelig kunne gribe det, fordi jeg selv er grebet af Kristus Jesus” (Paulus’ brev til Filipperne, kap. 3)

– Da slap jeg Guds finger, og Gud tog over.
– Senere – da jeg var sikker på, at ingen så mig, råbte jeg, så højt jeg kunne: ”Halleluja”… min anden omvendelse; at alt hviler i Gud.
– En mand kom gående 20 meter fra mig, så jeg forsvandt hurtigt. Han troede sikkert, at jeg var skør.

”Min mormor har haft dig”

Mikael Tellbe, der er født i 1960, har arbejdet 35 år som lærer i Ny Testamente – og pointerer sin store erfaring på denne måde:

– En ung pige kom en dag frem og sagde til mig: ”Jeg tror, min mormor har haft dig”. Så har man været lærer i mange år.

Dog er han mest vant til udsagnet: ”Jeg tror, min mor og far har haft dig som lærer”…
Mikael Tellbe katagoriserer i øvrigt sit arbejdsliv i forskellige rum:

– Mine tre rum, som jeg bevæger mig i, er:
– Klasserummet, hvor jeg underviser med stor glæde i Ny Testamente og bibeltolkning.
– Kirkerummet – jeg har været pastor.
– Og så forskningsrummet – jeg oversætter for Bibelselskabet og har arbejdet på Lunds Universitet, forklarer han.

Egentlig burde han måske også tilføje: Forfatterrummet.
En af hans bøger: ”Korsmärkt Fællesskab” – Det korsmærkede fællesskab – er en kommentar til 1. Korintherbrev, som jo beskriver nogle af de problematikker, der var blandt kristne, dengang Paulus underviste.

For nylig er hans bog: ”Hvad mener vi med at Bibelen er Guds Ord” udkommet herhjemme.

Udvikling siden Korinth?

Har vi rykket os en meter siden Korinth-menigheden? Persondyrkelse, konkurrence… ?
Mikael Tellbe:

– Det, som vi ser i Korinth, ser vi også meget i dag. Partidannelse, favorit-teologer, splittet menighed…

Hvordan skal vi forstå afgudsdyrkelsen, individualiseringen i Korinth? … Vi søger jo også i dag ofte egen opbyggelse.

1. Korintherbrev er en vældig aktuel tekst, der hjælper mig med at forstå. Paulus giver ikke regler og bud, men vil, at modtageren skal forstå livet med Jesus Kristus.

Men Paulus viser, at forsamlingen vokser sammen som en krop. Ikke enkeltvis, pointerer teologen.

Der er også bagtalelser i kristne kredse i dag. Hvor man taler om hinanden, men ikke med hinanden?

Mikael Tellbe:
– I Korinth var der partidannelser, og Paulus var oprørt over, hvordan man spillede sig ud mod hinanden.

Der var en konkurrerende åndelighed. Og det var et problem, hvordan man så på hinanden.

– Jeg synes, det er interessant, at de her 2.000 år gamle tekster taler ind i vores situation, som var de fra i dag. Hvor vi også taler om hinanden – og ofte ikke godt om hinanden.

– 1. Korintherbrev er en vældig aktuel tekst, der hjælper mig med at forstå. Paulus giver ikke regler og bud, men vil, at modtageren skal forstå livet med Jesus Kristus.

– Jesus Kristus relaterer til alt – ikke bare til det åndelige, men til hele vores liv. Åndeligt, sjæleligt og kropsligt.

– Vi har måske ikke lige problemer med afgudskød her, men det har de i Nepal. Og så har vi andre problemer. Vi erstatter også Gud med noget andet, med afguder som: Idoler, sager vi ejer…

Bibelkendskab hjælper i den åndelige kamp

– Korintherbrevet omhandler også retstvister. Fordi retssystemet handler om, hvem der har penge … han advarer forsamlingen.

– Der var socio-økonomiske spændinger i menigheden. De rige havde råd til kød, til at æde sig mætte og drikke sig fulde, mens andre bliver syge og dør.

– Paulus taler også om ørkenen og tørre perioder, hvor tro fristes. Det er der, afguderne frister os: Når vi oplever ørkenen, når vi fristes …

– Men Gud er trofast, og vi må leve i relation med Gud, der er trofast.

– Når vi har bibelkendskab, er det lettere at forstå, at vi nu kæmper med det, som Guds folk altid har kæmpet med, forklarer Mikael Tellbe.

I 2014 rejste han med sine to døtre på nu 23 og 25 år til New York. På rejsen ville de gerne opleve amerikansk gospel.

– Jeg ville derfor tage dem med til en forsamling – i en god kirke i Harlem: First Corinthian Baptist Church. Døb ikke din kirke det! De har ikke læst det grundigt nok, tilføjer han.

Mikael Tellbe talte på dette års sommercamp på Lindenborg, arrangeret af Missionsforbundet og Baptisterne.

Læs også