Filmen Harriet er et portræt af ’Amerikas Sorte Moses’

Cynthia Erivo har titelrollen i den nye film ’Harriet’.

Gud ønsker ikke, at mennesker skal eje andre mennesker”, fastslår hovedpersonen i ”Harriet”. Filmen, som havde premiere den 1. november, fortæller den inspirerende historie om Amerikas Sorte Moses, Harriet Tubman.

Harriet Tubman eller ”Minty”, der levede 1820 -1913, blev født som slave i Maryland. Hun flygtede som voksen til fods de 145 km til friheden i byen Philadelfia. Senere vendte hun tilbage til sydstaterne 19 gange, hvor hun hjalp mange hundrede slaver til friheden.

Harriet kom efter sin flugt til at arbejde som bl.a. tømmerhugger, sygeplejerske og kok. Hun var selv analfabet livet igennem, men engagerede sig efter borgerkrigen i arbejdet med at oprette skoler for tidligere slaver.

Hovedpersonens tro står stærkt i filmen. Under den natlige flugt var der ”bare mig og Herren”, udtalte virkelighedens Harriet.

Senere i livet risikerede Harriet Tubman sin egen sikkerhed for at hjælpe og befri andre slaver. Under borgerkrigen rejste hun – forsynet med et gevær og falske papirer – tilbage til sydstaterne som spion for nordstaterne.

På et tidspunkt ledede hun endda soldaterne i en razzia for at redde over 700 slaver under Operation Combahee Ferry.

I en diskussion med en slavejer fastholder Harriet, at ”Gud ønsker ikke, at mennesker skal eje andre mennesker”. Slaveejerne begyndte efterhånden at kalde den ihærdige aktivist ”Moses” og tilbød en dusør for hendes tilgangetagelse.

Harriet Tubman, der siden 13-års alderen led af epilepsi og migræne efter et hovedtraume, havde livet igennem visioner og hørte stemmer. Hun var selv overbevist om, at Gud talte til hende, ligesom hun talte med ham.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Harriet fik aldrig lært at læse, men hun havde en fantastisk hukommelse for de bibeltekster, som andre læste for hende.

Derfor var hun overbevist om, at hun tjente en Gud, som står for kærlighed, nåde, barmhjertighed, forløsning og frihed, og at der for ham ikke findes skel mellem jøder og grækere eller mellem slaver og frie menensker.

Virkelighedens Harriet Tubman døde i 1913 i New York.


Artiklen fortsætter efter annoncen: