Fra misbruger til medarbejder

Som barn voksede Peter op med en alkoholiseret far og en voldelig mor. Med sin far boede Peter flere år på gaden og på offentlige toiletter. Når han besøgte sin mor i weekenden bankede hun ham.

Som voksen havde Peter udviklet et stofmisbrug. Men da han en dag trådte ind i Roskilde Baptistkirke, besluttede han sig for at gøre op med misbruget og ændre sit liv radikalt. Det førte ham til Kildegården.

– Kildegårdens tre vigtigste værdier er kærlighed, accept og tilgivelse. Da jeg i februar 2018 kom til Kildegården, mødte jeg personale og beboere, der til fulde udlevede de værdier. Midt i mit livs største krise, var der nogen, der greb mig og hjalp mig i det kaos, jeg stod i, fortæller 37-årige Peter Larsen, der oprindeligt kommer fra Nordsjælland.

En byttehandel med Gud

På Kildegården blev Peter opmuntret til at stole på Gud på et tidspunkt, hvor det var langt ud over hans evner. Selvom Peter gennem de seneste otte år i perioder kom i Roskilde Baptistkirke, var han ikke troende kristen. Men han rakte alligevel ud efter Gud, da han kom til Kildegården.

– Efter cirka tre uger med angstanfald, stoftrang og selvmordstanker bad jeg en kort bøn til Gud: ”Hvis du tager min angst og mine bekymringer, så lover jeg at stole på dig, Gud.” I samme øjeblik forsvandt det hele, og Gud erstattede det med en glæde over livet og et håb om en god fremtid, forklarer Peter.

Hverdagen på Kildegården gav ham nogle gode, sunde rammer. De praktiske opgaver og arbejdet klædte ham på til et liv efter Kildegården.

– Vi skiftedes til at dele et ord til aftenandagterne, og det gjorde, at jeg ikke bare læste i min bibel, men begyndte at tænke og reflektere over det, jeg læste. Det gav en større forståelse af Guds Ord, siger Peter.

En hård nød

Peter lærte forholdsvis hurtigt vigtigheden af Kildegårdens tre værdier. Men især tilgivelse var en hård nød at knække.

– Jeg kunne tilgive alle, der havde gjort mig ondt – undtagen min mor. Jeg ville gerne, men jeg kunne ikke. Jeg var fyldt med had, harme og frustration over den måde, hun havde behandlet mig og mine brødre på både fysisk og psykisk, forklarer Peter og fortsætter:

– Jeg havde hørt mange prædikener om tilgivelse, men på et tidspunkt faldt 10-øren endelig. Pludselig forstod jeg, hvor fanget jeg var i utilgivelse. Jeg tilgav min mor, og det føltes, som om en tung byrde blev fjernet fra mine skuldre. Jeg lærte dog, at tilgivelse er en proces, og ligesom et sår skal det have tid til at hele. Det sker ikke på én dag, siger Peter.

Farvel, comfort-zone

Peter havde boet på Kildegården næsten fire måneder, da han hørte om Kolding Internationale Højskole. Han vidste med det samme, at det var det, han ville. Peter startede på bibelhøjskolen i august 2018, og planen var, at han skulle blive til december 2018.

– Men i Guds nåde er jeg her endnu, siger Peter.

Hans tid på højskolen beskriver Peter med et frit citat fra 2 Tim. 3:16-17 ”Jeg er blevet inspireret af Guds ord. Jeg er blevet undervist, irettesat, korrigeret og trænet til at leve ret i et ønske om at tjene Gud, og jeg er blevet udrustet til at gøre det godt.”

– På højskolen har jeg ikke fået lov til at blive i min comfort-zone særlig længe ad gangen. Igen og igen bliver jeg opmuntret til at træde ud og vokse med de opgaver, jeg bliver præsenteret for. Jeg er gået fra knapt nok at tro på mig selv til at være medleder på Kirkeibyens værtsteam, fortæller Peter.

Giv håbet videre

Det sidste halve år har Peter hjulpet andre med at træde ind i deres rolle som ledere på værtsteamet i Kirkeibyen. Det giver ham stor glæde at se andre mennesker gribe en udfordring og vokse med opgaven.

Om et par måneder slutter Peter sit ophold på bibelhøjskolen. Han skal tilbage til Kildegården. Denne gang ikke som beboer, men som frivillig medarbejder. Peter glæder sig til at være en del af den udvikling, der finder sted i beboerne fra den dag, de ankommer til den dag, de rejser derfra igen.

– Jeg er fuld af forventning og håb til, at den samlede sum af mit liv kan bruges til at hjælpe andre mennesker videre i deres liv og ud af de udfordringer, problemer og kaos, de er havnet i. Men det er også med ydmyghed og ærefrygt, at jeg går ind i jobbet, for det er kun Gud, der kan ændre menneskers liv. Vi kan så og vande, men det er Gud, der skaber vækst, siger Peter.

“Vi har brug for flere steder som Kildegården”