Hvem er mine venner?

Af Rasmus Jonstrup, Teologistuderende og ungdomspræst

Mine venner påvirker mig mere, end jeg fatter. På en eller anden måde er det som om, at jeg lytter ekstra meget til mine venner, og at jeg ofte gør det samme, som mine venner gør. På den måde kommer jeg til at ligne mine venner mere, som tiden går.

Det kan både være godt og skidt …og nogle gange bare sjovt. Jeg har for eksempel boet sammen med en ven i tre år, som havde et højt, karakterisk grin: ”HAHA!” Og nu er der efterfølgende en del, der har kommenteret mit grin, som af en eller anden grund nu minder utroligt meget om hans. Det var ikke planen, at jeg ville kopiere hans grin, men det skete ligesom bare.

Ordsprogenes Bog 27:27 siger: ”Som jern skærper jern, sådan skærper gode venner hinanden.” En køkkenkniv kan blive endnu skarpere med en god knivsliber. Men du kan også gøre den dårligere, hvis du prøver at skære en rist over med den. Jern skærper jern. Men hvordan?

Igennem årene har jeg kunnet mærke forskel på, hvilke venner jeg havde, og hvordan de påvirkede mig. Nogle gjorde mig til bedre mennesker. Andre knap så meget. Og det gælder kristne som ikke-kristne. Både dårlig og god påvirkning kan komme fra kristne og ikke-kristne venner.

For nylig talte jeg for eksempel med en kristen ven om det med at læse i Bibelen og bede. Jeg vil rigtig gerne være bedre til at gøre det, men det kan være svært. Min ven fortalte, hvordan han havde fået en ny rutine med at læse i Bibelen, og hvordan det gjorde hans relation til Gud endnu bedre. Jeg gik derfra med en endnu større lyst til at læse i min bibel og bede!

Andre gange kan jeg være sammen med nogle, som for eksempel ofte taler grimt og bagtaler andre. Det kan være svært at være i. Men jeg kan også mærke, at det gør noget ved mig, så jeg bliver mere ligesom dem. ”Hvis de gør det, så er det vel også okay, at jeg gør det,” kan jeg underbevidst tænke. Men i virkeligheden har jeg jo slet ikke lyst til at være sådan.

Det er gået op for mig, at jeg er nødt til at tænke over, hvem mine venner egentlig er. Hvordan påvirker de mig? For sagen er den, at jeg gerne vil være en mand, der elsker Jesus så meget som muligt, og som kæmper for at gøre verden til et bedre sted. Men hvis mine venner hiver mig i en anden retning, så er der noget galt.

Derfor elsker jeg at have gode venner, der elsker Jesus – for det gør, at jeg også elsker Jesus mere, og at jeg selv bliver en bedre person. Helle for at have sådan nogle venner, og helle for selv at være sådan en ven!


Artiklen fortsætter efter annoncen: