Grønlandske frikirker ønsker samarbejde med Folkekirken

Der er behov for mission i Grønland, mener frikirker, der undrer sig over at biskoppen lægger afstand.

Fyldt kirkesal i frikirkesammenslutningen INO i Nuuk. Når prædikanten Hans Berntsen er i Grønland, samles folk i tusindvis til møderne.

En debat er blusset op omkring forholdet mellem Grønlands biskop og frikirkerne. John Østergaard Nielsen, som er tidligere leder af INO, der er et netværk for frikirkerne på Grønland, mener, der bør oprettes et mellemkirkeligt råd, så debatten ikke skal foregå via læserbreve.

De seneste uger har medierne bragt indlæg i en debat mellem Grønlands biskop på den ene side og frikirkerne, KFS og Sømandsmissionen på den anden.

’300 år efter Hans Egede’

Debatten om det manglende samarbejde blussede op, da den grønlandske biskop Sofie Petersen på et bispemøde i starten af januar oplyste sine danske kolleger om, at det ikke er ”problemfrit”, når kristne fraktioner som frikirker og organisationer som KFS og Sømandsmissionen kommer til Grønland med det mål at missionere.

– Det er snart 300 år siden, Hans Egede kom herop. Vi er kristne og døbte, og det falder nogle af os for brystet, hvis vi betragtes sådan, at evangeliet endnu ikke er kommet til os, siger Sofie Petersen i et interview til Kristeligt Dagblad.

– Et mellemkirkeligt råd kunne løse nogle af problemerne mellem folkekirken på den ene side og frikirkerne, KFS og Sømandsmissionen på den anden, mener John Østergaard Nielsen, der her ses sammen med hustru Ulla Østergaard.

Velkendt debat

For John Østergaard Nielsen, der var frikirkepræst i Nuuk og leder af INO indtil sommeren 2018, er det en velkendt debat, som har været alle de 31 år, han var i Grønland. Forsoningen med folkekirken har ikke været let.

– Vi har jo prøvet. INO har prøvet at række ud i forskellige sammenhænge. Men vi er stødt på en negativ holdning om, at ”det har kirken ikke brug for”.
Da vi for eksempel startede en kristen radio i Nuuk, inviterede vi folkekirken med. Men det ønskede de ikke at være en del af, fortæller John Østergaard Nielsen.

John Østergaard Nielsen fremhæver ”Kvindernes Internationale Bededag” som det eneste forum, hvor de forskellige grønlandske kirkeretninger har formået at fastholde et fællesskab, hvor man kunne mødes i hinandens kirker.

Forskeligt syn på mission

John Østergaard Nielsen understreger, at det helt centrale stridsspørgsmål gennem alle årene har været, hvorvidt der var brug for at udbrede evangeliet i Grønland.

– Grønland har lige så meget brug for mission som herhjemme i Danmark, siger han og undrer sig over, at Folkekirkens lokale leder ikke har samme holdning.

– Frikirkerne har jo også deres berettigelse i Danmark, selv om 80 procent af danskerne er medlem af Folkekirken.

Og frikirken i Grønland kan noget helt særligt. Der er moderne musik, stor frihed og karismatik. Og vi oplever, der sker noget, når der bliver bedt for folk ved vores forbønsmøder, siger John Østergaard Nielsen og henviser til møderækken med Hans Berntsen i 2018, hvor der alene i Nuuk var samlet 2.000 mennesker over tre dage.

– Jeg synes jo kun, det er positivt, at så mange mennesker kommer ind til et evangelisk møde.

Brug for et råd

Den tidligere præst og grønlandsmissionær bor nu i Odense, men som medlem af INO’s ledelse er han blevet trukket ind i debatten, som har kørt blandt andet i Kristeligt Dagblad. En debat, han er træt af skal køre i medierne.

Han gentager derfor et tidligere forslag fra INO om et organ, der kan håndtere kommunikation mellem kirkerne.

– Vi foreslår, at vi laver et mellemkirkeligt råd, hvor man ikke nødvendigvis samarbejder, men hvor man kunne snakke sammen. Formålet skulle være at undgå konflikter og avisskriverier. Så kunne man blive klogere på hinanden og hjælpe hinanden, siger John Østergaard Nielsen.