Jeg blev helbredt for 25 år siden – nu er jeg syg igen
Det er omkring 25 år siden, at du bad for mig første gang. Det var i Apostolsk kirke i Lyngby.
Du fik et kundskabs-ord, og jeg blev øjeblikkeligt helbredt lige på stedet.
Nu har jeg ca. de samme symptomer på slidgigt i fødder, knæ og hænder.
Jeg skriver til dig nu, fordi jeg tager salvedugen, som jeg har fået af dig, enten på fødder eller knæ, når jeg går. Resultatet er så, at jeg taber den.
Jeg tænker, at det bedste er at lægge salvedugen under pude-betrækket.
Selvfølgelig er der også andre skavanker: – forhøjet blodtryk, tankemylder etc.. Kan det lade sig gøre, at salvedugen gælder generelt? Og hvordan gør jeg så?
Jeg beder selv for tanker etc. hver dag og henviser til Guds ord og løfter.
Min mand har lige fået højre knæ skiftet ud og var uheldig at falde ud af sengen på hospitalet, og han brækkede lårbenet.
Jeg fortæller dig dette, fordi det varer nok nogen tid, inden du ser os igen i Valby.
Kærlig hilsen med Guds fred og velsignelse
Svar: Kæmp imod tilbagefald med Guds ord
Jeg har sendt to nye salveduge, en til dig og en til din mand. Jeg tror, at de vil hjælpe jer.
De fleste har om natten deres salvedug anbragt under hovedpuden eller under lagenet. Nogle går om dagen med deres salvedug i en lomme. Nogle har om dagen salvedugen med i deres taske for at have den tæt på.
Salvedugene er bedt over og salvet med olie i Jesu Kristi navn. De fungerer som en støtte for den syges tro.
Salvedugene kan sammenlignes med det dynd, som Jesus smurte på den blindes øjne. Ofte har vores tro nemlig brug for noget konkret at støtte sig til. En salvedug er kun et lille stykke tøj. Det handler ikke om magi, men om tro og bøn.
Du skriver, at du nu har ca. de samme symptomer på slidgigt i fødder, knæ og hænder, som du tidligere blev øjeblikkeligt helbredt for.
Det, der er sket for dig, er ikke ukendt. Det sker ind imellem for syge, som er blevet helbredt af Jesus. Det kaldes tilbagefald, og netop det fænomen beskriver Jesus ret dramatisk i Matthæus-evangeliet kap. 12, v.43-45. Her handler det ikke om sygdom, men om en uren ånd:
“Når den urene ånd er drevet ud af et menneske, flakker den om i øde egne og søger hvile, men finder den ikke. Da siger den: ”Jeg vil vende tilbage til mit hus, som jeg er drevet ud af.”
Og når den kommer, finder den huset ledigt, fejet og prydet.
Så går den ud og tager syv andre ånder med, værre end den selv, og de kommer og flytter ind der. Og det sidste bliver værre for det menneske end det første…..”
Huset, der er tale om her, er et billede på et menneske, der er blevet helbredt. Men der sker tilbagefald, fordi døren til huset ikke er lukket. Døren står piv-åben. Der er tale om et u-befæstet hus. Huset er et billede på et u-befæstet menneske. Når døren ikke er lukket og låst, kan sygdom vende tilbage, ja, også ånder.
Det kan ofte være en kamp at holde døren til vore legemer og til vores indre lukket og låst.
Men du har fat i noget vigtigt, når du skriver, at du henviser til Guds ord og løfter. Hvordan skal vi nemlig møde lidelser og sygdom, når det angriber os?
Det taler Paulus om i Efeserbrevet kap. 6, v. 10-18, hvor han skriver, at vi skal iføre os Guds fulde rustning, så vi kan holde stand mod djævelens snigløb. Han skriver også, at vi overalt skal løfte troens skjold, hvormed vi kan slukke alle den ondes brændende pile… og gribe Åndens sværd, som er Guds ord … for at vi kan stå imod på den onde dag.
Den onde dag kan være den dag, hvor sygdom prøver at komme tilbage i os. På den dag skal vi være i en aktiv tros-stilling i forhold til korsets beskyttelse, Jesu blods beskyttelse og i forhold til englevagt. En aktiv tros-stilling er fx bøn og påkaldelse.
Med hensyn til det Paulus siger om ”at gribe Åndens sværd, som er Guds ord…” Må jeg give et eksempel på, hvordan vi kan gribe Åndens sværd. Det er kun et eksempel. Der er selvfølgelig andre måder.
I bøn og påkaldelse kan vi sige, hvad vi ved om Jesu gerninger, da han vandrede her på Jorden:
”Jesus, du helbredte høvedsmandens tjener i Kapernaum.”
”Du helbredte også en lam i Kapernaum.”
”Du helbredte kvinden med blødningerne.”
”Du opvakte datteren hos Jairus.”
”Du helbredte en blind og en stum.”
”Du helbredte en mand med en vissen hånd.”
”Og Jesus, der står om dig i Hebræerbrevet kap. 13, vers 8: – ”Jesus Kristus er den samme i går og i dag og til evig tid.”
“Tak til dig, Jesus, for at jeg af hele mit hjerte må tro på, at du vil helbrede mig og bevare min sundhed, for du har ikke forandret dig.”
Når du beder og bekender Guds ord på denne måde, så gør du netop det, som Paulus opfordrer dig til: du griber Åndens sværd, som er Guds ord.
Med venlig hilsen
Orla Lindskov.
