Vi tror på, Gud vil helbrede – men det er ikke sket

Kære Orla Lindskov

Jeg vil gerne spørge dig, hvordan jeg bedst skal tilegne mig det gl. Testamentes og det ny Testamentes løfter om helbredelse.

Jeg er en ældre mand i halvfjerdserne, og jeg synes ikke rigtigt, at jeg har fået fat i dem indtil nu. Man hører så meget om, at mange bliver helbredt. Men man hører også meget om dem, der ikke bliver helbredt. Der gives mange forklaringer på, hvorfor helbredelser for nogles vedkommende udebliver.

Min hustru har været syg i mange år, og der er blevet bedt mange gange for hendes helbredelse. Hun er også blevet salvet med olie. Det har måske nogle gange haft en kortvarig, lindrende virkning. Men det har ikke medført en varig helbredelse, som vi har håbet på hver gang.

Jeg forventer ikke, at du kan give en forklaring på netop min hustrus tilfælde, for du kender jo ikke min hustru og heller ikke vores liv. Men vi har begge været troende fra barndommen af.

I forbindelse hermed vil jeg gerne nævne, at min hustru og jeg begge mener, at Bibelen klart og tydeligt lærer, at Gud har lovet de troende sin frelse, såvel som helbredelse. Det betyder da så, at det ikke er Guds vilje, at vi skal være syge. Vi har aldrig haft den mindste tvivl om, at Bibelens løfter om helbredelse også gælder for min hustru.

Bibelsk læresætning

Der er jo ingen læresætning i Guds ord så fremtrædende som den, at både frelse og legemlig helbredelse er tilvejebragt ved Kristi sonoffer på Golgata.

Derfor er der hos min hustru og jeg heller ingen tvivl om, at Gud vil tage sygdom bort fra sit folk og derved lade dem få det fulde mål af levedage her på Jorden. Min hustru har nogle gange fået den frygt, at hendes sygdom ville forkorte hendes liv.

I Matthæus-evangeliet kap.8, vers 17 læser vi, at Jesus helbredte alle syge for at det skulle gå i opfyldelse, som profeten Esajas havde sagt om ham, nemlig: – ”Han tog vore lidelser, han bar vore sygdomme.”

Der står, at han helbredte alle syge. Det bliver faktisk sagt gentagne gange i Evangelierne. Læs f.eks. Matthæus 4, 24; 12,15; 14,14; Lukas 4,40; Ap.G. 10,38. Her gøres ingen undtagelser.

Siden det var ”vore sygdomme”, han bar, nødvendiggør det jo alles helbredelse for at opfylde dette løfte. Her må vi jo hverken ”tage fra” eller ”lægge til” – hvad der blev tilvejebragt på Golgata er jo for alle.

Hilsen fra
En, der længes efter mere viden.

Abraham må være vores rollemodel

Kære du, der længes efter mere viden.

Jeg har ikke mulighed for at gå ind i det konkrete tilfælde med din hustrus sygdom og forklare hendes udeblevne helbredelse.

Men det er rigtigt, at Guds frelse og Guds helbredelse i Jesus Kristus er en gave til alle. I særdeleshed til alle, der som jer kender og tror på Guds løfter.

Gud har ”noget bedre”

Det, at der er syge troende, der forbliver syge selv efter forbøn og oliesalving; det kan være svært at få hold på. Jeg bliver ofte spurgt om grunden til udeblevet helbredelse. Så er det, at der kræves visdom. Jeg har fået en dybere åndelig forståelse ved at læse Hebræerbrevets kap. 11:

Kapitlet kaldes også tros-kapitlet. Kapitlet fortæller først om nogle, der ved tro udrettede mirakuløse ting.

Men derefter læser vi om nogle, der på trods af deres bevidnede tro ikke opnåede at se løfterne opfyldt om udfrielse, mens de levede her på Jorden. De måtte lide, for Gud havde noget bedre for øje for dem. Sandsynligvis noget bedre for dem på ”den anden side”. Men disse sidstnævnte var sandelig også tros-helte.

Altså, det var ikke på grund af manglende tro, at de måtte lide og ikke fik udfrielse. Dybden af Guds tanker kan vi mennesker ikke rumme til fulde.

Abraham som rollemodel

Jeg vil nu gerne forklare, hvordan man tilegner sig det gamle og det ny Testamentes løfter om helbredelse. Hertil vil jeg bruge Abraham som vores rollemodel.

For det er stadigt nøjagtigt for os, som det var for Abraham: – Han troede Gud, og det blev regnet ham til retfærdighed. Altså, Gud giver løfter og holder dem, når løfterne bliver troet. Abraham troede, at Gud ville gøre det, han havde lovet. Han var ”overbevist” af Guds ord alene. Når hans tro blev prøvet, holdt han fast i den tillid, han havde til Guds løfter.

Han vidste om Gud:
”at Gud kalder på det, der ikke er til, så det bliver til.” ( Romerbrevet kap. 4, vers 17 – 24 ), — ”Med håb imod håb troede han, at han skulle blive fader til en mængde folkeslag, som det var sagt ham: ”så mange skal dine efterkommere blive.” 

– Og uden at blive svag i troen så han, at hans krop allerede var uden livskraft – han var næsten hundrede år gammel – og at Saras moderliv var dødt; og han tvivlede ikke i vantro på Guds løfte, han blev tværtimod styrket i troen og gav Gud æren og var fuldt overbevist om, at det, som Gud har lovet, har Gud også magt til at gøre. Og derfor blev det regnet ham til retfærdighed; – det gælder også os, som det skal tilregnes, os, som tror på Gud, – – -”.

Naturligt set gjorde Abrahams og Saras alder og den deraf følgende tilstand af deres legemer Isaks fødsel umulig. Sara var jo ufrugtbar. Alt det vidste Abraham, men han tog det ikke i betragtning. Disse umulige omstændigheder lod han ikke blive en anledning til tvivl. På Guds løfter tvivlede han ikke.

Guds løfter

I samme grad som vi bygger vores tro på de symptomer, vi mærker i vores legeme, og ikke bygger på løfterne fra Gud; i samme grad, som vi er optaget af og tror på, hvad vi ser og føler i vores legeme, i samme grad går vi imod Guds betingelser for helbredelse.

Under sygdom er det Guds løfter (og ikke vores legemes symptomer), vi skal holde fokus på. Abrahams fokus var hverken hans eget eller Saras legeme. Hans fokus var udelukkende, hvad Gud havde lovet. Derfor skete miraklet.

Men det at have fokus på Guds løfter, både efter forbøn og efter oliesalving, kan være svært. Især da når smerter og symptomer fortsætter i din krop med at fortælle dig, at du stadig er lige så syg som før forbønnen. Da svigter troen hos mange.

Andre syge holder fast i løfterne og svinger Åndens sværd og går imod symptomerne, fx med ordene: ”Ved Jesu sår har jeg fået lægedom.”

Det jeg har skrevet her er ikke et udtryk for ” en ekstrem tilgang” til kristelig helbredelse.
Jeg kunne aldrig drømme om at udelukke læger og hospitaler. Men hold under alle forhold fast i Guds løfter, for så er det Jesus, du holder fast i.

Med venlig hilsen
Orla Lindskov.