Odder Frimenighed får ny præst
Elisa Morberg Wejse er pr. 1. maj ansat som præst i Odder Frimenighed.
Hun afløser Daniel Hougaard og indgår i et præsteteam med Leif Johanson, der er diakonipræst.
Odder Frimenighed er en del af DanskOase, hvor Elisa Morberg Wejse sidder i bestyrelsen.
Elisa Morberg Wejse er uddannet teolog fra Menighedsfakultetet i Aarhus. De seneste år har hun været sognepræst i Harlev vest for Aarhus.
Elisa Morberg Wejse er gift og mor til fire børn.