Jeg kaldte – og der skete et mirakel

Birgit Nielsen
Præstegårdsvej 28
9440 Aabybro

Hermed et forslag til en bøn: At man takker for den situation, der er i Danmark, coronaen og nedlukningen, og at vi beder om, at den snart må vende sig til det positive for alle i Danmark.

Både menneskeligt og i særdeleshed for alle virksomheder, så alle kommer godt ud af krisen, uden unødige tab af både menneskeliv og økonomiske tab, og uden at virksomheder går konkurs eller bliver overtaget af staten.

Hvis vi kalder på Jesus, kommer han jo.
Det har jeg oplevet.

Jeg hang fast i en bokslåge med højre arm – fra albuen og ned. Det skete, fordi hestens grime hang fast i hængslet, og den bakkede ind i boksen samtidig med, at jeg gik ud af boksen, og jeg bukkede under dens hals, fordi jeg ikke turde gå bag om den.

Hesten bakkede og grimen hang fast i hængslet, så lågen blev lukket indad til den. Jeg skyndte mig ud, men ikke hurtigt nok, så min arm kom i klemme. Der var ikke andre i stalden, og hesten begyndte at skrabe på lågen med forbenene, fordi dens grime hang fast, og det gjorde den utryg.

Jeg vidste, at jeg ikke kunne råbe nogen op. Hvad skulle jeg gøre? Så kom denne sætning til mig ”kald på Jesus”. Og det gjorde jeg. Jeg råbte højt på ham, og i samme splitsekund brækkede et massivt stykke jern, så lågen gik op.

Hesten så fuldstændig mærkelig ud. Jeg slæbte en trillebør hen foran boksen med den anden arm, og skyndte mig ind til min mand. Vi kørte på skadestuen, og hele vejen derind bad jeg højt.

Da vi kørte over broen til Aalborg, kunne jeg mærke blodet boble og flyde ned i armen igen, som om der gik hul på en ballon.

Det eneste mén jeg har fået, er et mærke på armen, der hvor lågen klemte, og så er der heller ikke så mange kræfter i den arm, som i den anden.

Min mand siger, at det ikke skulle kunne lade sig gøre at det massive jern bare pludselig brækkede.

Det er da fantastisk.