Menighedsrådsvalg skal gennemføres i september

Den 15. september er der valg til Danmarks omkring 1700 folkekirkelige menighedsråd.

Kirkeministeriet arbejder netop nu med at opdatere sin hjemmeside med information om den nye valglov, der trådte i kraft den 1. januar i år. Valget til Folkekirkens menighedsråd skal nemlig gennemføres den 15. september i år til trods for pandemien.

Som tommelfingerregel vælges medlemmerne i et menighedsråd hvert fjerde år for en fire-årig periode.

Menighedsrådet består af mellem 5 og 15 medlemmer, som har ansvar for at ”skabe gode rammer for kirkens liv og vækst”. Antallet af medlemmer varierer alt efter sognets størrelse.

Hvem kan vælges?

Man skal være over 18 år, medlem af Folkekirken og have haft bopæl i Danmark i mindst 1 år forud for valget – og ikke være medlem i en valgmenighed – for at kunne stemme til menighedsrådsvalget.

Kandidaterne til menighedsrådet er alle personer med valgret. Dog må Folkekirkens præster og ansatte kirkefunktionærer ikke stille op, ligesom der kan være undtagelser for tidligere straffede personer.

Hvad kan man gøre i et menighedsråd?

De demokratisk valgte råd i menighederne kan indstille præster til embede i sognet samt ansætte medarbejdere til kirken og kirkegården. Præsterne bliver dog ansat af Kirkeministeriet.

Når det gælder valget af en ny præst, kan stiftets biskop vælge at tilgodese en bestemt holdning eller teologi. Det så man for nylig, da biskop Marianne Christiansen fra Haderslev opfordrede menighedsrådet i Kristkirken i Kolding til at ansætte en præst, der i modsætning til de to nuværende vil vie fraskilte og homoseksuelle.

For at få en anden type præst efter Per Damgaard Pedersen, der den 1. juni forlod Kristkirken for at blive præst på Nørrebro i København, har biskoppen den 3. juni valgt at udskyde præstevalget til efter menighedsrådsvalget.

Dette fik den tidligere formand for menighedsrådet i Kristkirken, Arne Nørgaard, til at fratræde i utide. Til JyskeVestkysten udtalte den nu forhenværende formand:

”…jeg vil ikke stå på mål for en beslutning, hvor biskoppen vipper os ned ad brættet og siger, at det går ikke an, at I vælger præst nu, for vi har brug for, at andre bliver valgt ind”.

Marianne Christiansen har ifølge JV beklaget, at formanden har valgt at trække sig, idet hun erkender, at Kristkirkens menighedsråd har gjort et godt arbejde.Samtidig oplyser hun, at man kan klage over hendes indstilling til Kirkeministeriet.

Et nyvalgt menighedsråd skal konstituere sig med formand, næstformand, sekretær, kontaktperson, kasserer, kirkeværge, bygningskyndig samt medlemmer af diverse udvalg.

I udvalgene kan man fx. få indflydelse på menighedens børnearbejde, det diakonale arbejde eller gudstjenestens liturgiske form.

Menighedsrådsløftet

Første gang, man bliver valgt som medlem af et menighedsråd, skal man underskrive denne erklæring:

”Undertegnede erklærer herved på ære og samvittighed at ville udføre det mig betroede hverv i troskab mod den danske evangelisk-lutherske folkekirke, så at den kan byde gode vilkår for den kristne menigheds liv og vækst.”

Landsforeningen

Alle menighedsråd i den danske folkekirke er medlem af Landsforeningen af Menighedsråd. Foreningen blev oprettet i 1920 og har således 100 års jubilæum i år. Det er blandt andet blevet markeret med jubilæumsbogen ”Rådene der forandrede folkekirken – og deres forening gennem 100 år”, som er skrevet af tidligere formand Inge Lise Pedersen.

I denne bog kan man blandt andet læse om de store linjer i Folkekirkens liv, fx. om Kirkefondet, socialdemokratisk kirkepolitik og processen med indførelse af kirkelige ritualer for homoseksuelle. Bogen er udkommet på forlaget Eksistensen og udsendt til alle abonnenter på Menighedsrådenes Blad sammen med blad nr. 04 / 2020.

I forbindelse med menighedsrådsvalget tilbyder Landsforeningen af Menighedsråd sine medlemmer en række materialer og vejledning, blandt andet på Den Digitale Arbejdsplads (DAP).

Valget i tal

Senest 21. august 2020 skal der holdes et offentligt orienteringsmøde om valg i alle sogne. Her skal menighedsrådet bl.a. orientere om arbejdet i den forløbne funktionsperiode, kommende opgaver, datoer og regler for valgforsamlingen og antallet af kandidater, der skal vælges til menighedsrådet.

Den 15. september 2020 holdes valgforsamling med opstilling og valg af kandidater. Kandidaterne præsenterer sig, der er mulighed for debat, og der gennemføres en skriftlig afstemning om de opstillede kandidater.

1. søndag i advent 2020 – med starten af det nye kirkeår – tiltræder det nye menighedsråd.

Kilde: Kirkeministeriet og Landsforeningen af Menighedsråd