Når magt bliver vigtigere end sandhed

Hvorfor forsvarer mange på den sekulære venstrefløj islam, selv om islam på centrale områder står i skarp modsætning til de værdier, som venstrefløjen ellers kæmper for – som feminisme, homoseksuelles rettigheder og seksuel frigørelse? Og hvorfor ser vi i stigende grad, at teologiske debatter i kirkerne ikke længere handler om Bibelens autoritet og spørgsmålet om sandhed, men om identitet, magt og undertrykkelse?

Disse spørgsmål optager den svenske teolog og samfundsdebattør Olof Edsinger, der er generalsekretær for Svenska Evangeliska Alliansen. Han har skrevet omkring tyve bøger om Bibelen, kristent discipelskab og samtidens ideologiske udfordringer, er lederartikelskribent i Världen idag og deltager regelmæssigt i den offentlige debat i Sverige. På dansk er han blandt andet udkommet med bogen Farlige for fjenden (Udfordringen, 2023).

I bogen argumenterer Edsinger for, at ideologien om intersektionalitet ikke blot er en teori om diskrimination, men en moderne videreudvikling af marxismens undertrykkelsesfortælling. Hvor klassisk marxisme delte samfundet op i undertrykkende og undertrykte klasser, har nutidens identitetspolitiske tænkning flyttet fokus til kategorier som køn, etnicitet, seksualitet og religion. Konflikten er dog den samme: Samfundet forstås som en kamp mellem grupper med forskellig magt.

Ifølge Edsinger får det konsekvenser langt ud over universiteter og politiske bevægelser. Også kirker og kristne organisationer mærker presset fra en tankegang, hvor identitetspolitik udfordrer klassiske kristne forestillinger om mennesket, synden, frelsen og sandheden. Et af de mest iøjnefaldende paradokser er, at islam ofte forsvares af de samme politiske og kulturelle miljøer, som ellers kæmper for feminisme og LGBT-rettigheder.

Forklaringen skal ifølge Edsinger findes i den rolle, muslimer delvist tildeles som en minoritet, der opfattes som undertrykt. Når spørgsmålet om magt bliver vigtigere end spørgsmålet om sandhed, opstår der alliancer, som ellers ville virke selvmodsigende

Kampen om sandhed, synd og identitet

Hvordan ser Olof Edsinger selv på denne udvikling – og hvilke konsekvenser mener han, den får for kirken, og er der en åndelig kamp bag de ideologiske strømninger?

”Når man først og fremmest er optaget af magt, kommer man let til at se bort fra spørgsmålet om sandhed. Fra kirkens side gælder det om at gennemskue dette og påpege, at der findes en skabelsesorden og nogle normer, som eksisterer uafhængigt af vores personlige omstændigheder,” siger Olof Edsinger. Ifølge ham vil et samfund, som ignorerer denne skabelsesorden, bryde sammen. I mange tilfælde vil det også bevæge sig i en totalitær retning.

Hvordan påvirker denne tankegang kirkelivet og kirkens syn på synd, frelse og menneskets identitet?

”I socialismen handler frelse om udligning gennem omvendte privilegier,” siger Edsinger. Synden anses ikke først og fremmest for at ligge hos det enkelte menneske, men hos ”systemet”: myndighederne, patriarkatet, det heteroseksuelle flertal og lignende strukturer. ”Disse strukturer skal derfor nedbrydes,” forklarer han. Kirken taler derimod både om individuel og strukturel synd. Frelse er ikke udligning gennem menneskelig kraft, men Guds radikale indgriben i vores liv.

”Identiteten formes af relationen til Kristus, ikke af ydre markører som køn, etnicitet og social status,” siger Olof Edsinger.

”I socialismen handler frelse om
udligning gennem omvendte privilegier.”

Hvorfor kritiseres kirken hårdere end islam?

”Intersektionalitet opfatter kirken gennem dens historie som magtinstitution og/eller statskirke, der har været en stemme for de privilegerede,” siger Edsinger. Han peger på, at der i venstreorienterede kredse ofte findes en stærk modvilje mod kirken. ”Islam opfattes derimod i disse miljøer som indvandrernes og de koloniseredes religion, hvilket automatisk gør muslimer til ofre. Derfor føler man sig forpligtet til at støtte muslimer som gruppe og til at se gennem fingre med eventuelle ”problemer”.”

Intersektionalitet som åndelig kamp

I bogen Farlige for fjenden kobler du udviklingen til en åndelig kamp og dæmoniske magter. Hvorfor mener du, at intersektionalitet også bør forstås som en åndelig kamp?

”Af flere grunde. Først og fremmest ved vi, at den åndelige verden er hierarkisk opbygget. Højtstående åndsmagter udøver derfor større indflydelse end magter, der står lavere i hierarkiet, og vi har gode grunde til at tro, at de lavere magter frygter de højere,” siger Edsinger. Hvis forskellige samfundsfænomener hænger sammen med den åndelige kamp, må man derfor forvente, at disse hierarkier også får konsekvenser for, hvordan kampen kommer til udtryk i den synlige verden.

”Vi kan også forvente, at åndsmagter på samme niveau ikke angriber hinanden,” siger han. Edsinger nævner tre eksempler: ”Hvis vi forestiller os, at islam domineres af Antikrists ånd, at abortindustrien domineres af Dødens ånd, og at vor tids kønsforvirring er knyttet til Jezabels ånd, så er det naturligt, at disse ikke går til angreb på hinanden. De befinder sig nemlig på samme niveau i den usynlige verden. Tværtimod samarbejder de om at drive vores kultur bort fra Jesus og de kristne værdier.”

Ifølge Edsinger kan dette forklare, hvorfor det er så følelsesladet at kritisere både islam, abort og pridebevægelsen. ”Det kan også forklare, hvorfor homofobi i den muslimske verden ikke mødes med samme kritik som den langt mildere kritik af homoseksualitet i det kristne Vesten. Eller hvordan en virkelighedsfjern bevægelse som ”Queers for Palestine” kan opstå. Antikrist og Jezabel beskytter ganske enkelt hinanden, så længe det tjener deres fælles formål.”

Hvordan kan kristne få åndeligt klarsyn?

”Generelt handler det om at se de mønstre, der viser sig i verden omkring os,” siger Edsinger. Han mener, at kristne må spørge, hvad en bevægelse fører til.  ”Er det Jesu tjenende sindelag, der fremmes, forbundet med løsninger, hvor alle involverede parter vinder? Eller er det kønskrig, som i dele af den radikale feminisme, polarisering, som i Black Lives Matter-bevægelsen, og nedbrydning af skabelsens normer, som i trans- og queerbevægelsen?

I vores store folkekirker ser vi i dag, hvordan pridebevægelsen fører til, at synd forsvares, kirkens identitet korrumperes, og præster, der holder fast ved Guds ord, marginaliseres. Er det overhovedet muligt, at dette skulle være frugten af en bevægelse, som tjener Guds sag? Derfor må kristne lære at identificere den åndelige kamp, også når den markedsføres med ord som ’omsorg’ og ’tolerance’.”

Hvordan fastholder kirken et bibelsk menneskesyn?

”I høj grad handler det om både-og frem for enten-eller,” siger Edsinger. Kirken må værne om nuancerne og give alle mennesker en individuel vurdering – hinsides identitetsmarkørerne. – Ikke mindst handler det om at stræbe efter løsninger, hvor alle parter vinder, og hvor både de angiveligt privilegerede og de angiveligt underprivilegerede mødes på en retfærdig måde. Ifølge Edsinger kan man derfor godt kæmpe for kvinders rettigheder uden at fremstille mænd som fjender.

”Derfor må kristne lære at identificere
den åndelige kamp, også når den markedsføres
med ord som ’omsorg’ og ’tolerance’.”

Man kan bekæmpe racisme uden at acceptere identitetspolitikkens opdeling af mennesker efter race eller hudfarve. Og man kan engagere sig i LGBT-personers udsatte situation uden at anfægte ægteskabet som en skabelsesordning.

Hvad skal kristne gøre under pres?

Hvad vil du sige til kristne, der oplever pres for at tilpasse sig disse strømninger? ”Presset har eksisteret til alle tider, men den tidlige kirke stod imod,” siger Edsinger. Hverken Jesus eller apostlene gjorde oprør mod de uretfærdige strukturer. I stedet undergravede de dem ved at være forbilleder i kærlighed og respekt. ”Slaveriet blev afskaffet i Europa gennem forvandlede hjerter – ikke gennem væbnet oprør mod det romerske system.”