Viborg – det jyske Jerusalem

Når folk i middelalderen nærmede sig Viborg, blev de mødt af et usædvanlig smukt syn.

Kirketårne, spir, og klosterbygninger ragede majestætisk op på den bakketop, som Viborg er anlagt på.

Synet har været så imponerende, at lokale historikere i dag kalder middelalderens Viborg for det jyske Jerusalem.

Dengang Danmark var katolsk, var Viborg en af landets vigtigste byer. Her blev kongerne hyldet, på tingstedet blev landets love vedtaget, og byen fik allerede i 1189 sin helt egen helgen, nemlig Sankt Kjeld.

Pilgrimme

Det betød, at pilgrimme kom strømmede til Sankt Kjelds kapel i domkirken. Ved skrinet med Sankt Kjelds knogler kunne pilgrimme bede ham om at gå forbøn for at blive helbredt for deres sygdomme og lidelser. Historikere har bevidnede beretninger om de mange mirakler, der skete i Viborg, efter folk havde bedt Sankt

Kjeld om hjælp. Det var især blinde, som fik synet igen.

Sankt Kjeld var domprovst ved domkirken og lærer ved katedralskolen. Han var kendt som en umådelig gavmild mand, der gav alt bort til de fattige. Han bliver ofte kaldt for den danske Frans af Assisi, som også er kendt for sin kærlighed til fattigdommen.

Gadenavne

Selvom reformationen allerede blev indført i Viborg i 1529, det vil sige syv år før resten af landet, så bærer byen i dag stærkt præg af dens katolske fortid.

Mange gadenavne i den historiske bykerne i Viborg har nemlig bevaret deres navn efter en helgen, som for eksempel Skt. Mogensgade, Skt. Mathiasgade, Lille og Store Hansgade, Lille og Store Skt. Mikkelsgade og Sankt Ibsgade.

Når gaderne i middelalderen fik navn efter en helgen, var det fordi, de hver især ledte hen til en kirke, som var indviet til den pågældende helgen.

Viborgs mange kirker

Viborg var dengang en af de byer i landet, som havde flest kirker. Hele tolv kirker og seks klostre lå inden for en snæver radius. Kirkerne og klostrene forbandt Viborg med resten af Europa og store steder som Paris og Rom gennem den fælles kristne tro.

I forbindelsen med reformationen blev de fleste af kirkerne revet ned på kongens befaling. Kun domkirken, gråbrødre og sortebrødre klosterkirker fik lov at stå tilbage og kom til at fungere som sognekirker.

Vor Frue af Viborg

Viborg er i dag særligt kendt for sit domkirkebyggeri. Viborg Domkirke er en knejsende katedral af granitsten, der er udsmykket med Joakim Skovgaards kalkmalerier af bibelshistorien. Den stod færdig i 1876. Før den har der ligget to andre kirker på steder.

Den første blev bygget i begyndelsen af 1100 tallet. Den var formodentligt af træ.

Den anden kirke var af sten og bygget i romansk stil. Begge kirker var indviet til Jomfru Maria, Vor Frue af Viborg. Den dag i dag hedder Viborg domkirke stadigt Vor Frue. På kirkens segl fra den tidligste tid, og som stadigt bruges, ses Jomfru Maria med Jesusbarnet.

Viborg bliver bispesæde i 1060 under Svend Estridsen.

Ret hurtigt opfører man en kirke på byens højeste punkt. Nogle få meter nord for domkirken bygger man også Mariaklostret, hvor domkirkens kanniker, der tilhørte augustinerorden, boede.

Den forrige kirkebygning, som blev revet ned da man byggede den nye domkirke, havde i middelalderen flere sidekapeller. I dag findes de ikke mere, men man kan stadig se, hvor de har ligget. Udenfor kirken er der lagt brosten ned i græsarealerne, der støder op til kirkens mure, som viser, hvor de lå, og hvor store de var.

På nordsiden lå Sankt Kjelds kapel og på sydsiden Vor Frue kapel. Det sidste fik dronning Margrethe 1., der ejede et hus i Viborg, bygget, for at præsterne ved domkirken kunne fejre sjælemesser for hende og hendes familie til

evig tid. Dronningen tænkte nemlig ind i evigheden.

Det var vigtigt for hende at sikre, at hun og hendes families ophold i skærsilden blev afkortet, hvis de endte dér.

Krypten

Det er kun krypten, der ligger under koret, som står tilbage fra middelalderkirken. Det er et rum, som i dag bruges til mindre gudstjenester og

andagter.

Krypten er også for nylig blevet brugt til at udsende pilgrimme på vandring. Viborg har i tilknytning til domkirken for få år siden

fået et pilgrimsherberg, hvor man kan overnatte, når man er på vandring.

Krypten er rum, man bør besøge, hvis man lægger vejen forbi Viborg. Alle, der besøger det, vil fornemme, at der mellem de gamle mure og hvælvinger er et fortættet nærvær, som man ikke finder på samme måde i den store nye katedral ovenpå.

Relikvier brændte op

Viborg Domkirke gemmer også på en kongegrav. Kong Erik Klipping blev stedt hvile i domkirken, efter han var blevet myrdet af ukendte gerningsmænd i Finderup Lade lidt udenfor Viborg i 1286.

Viborg Domkirke havde også en imponerende relikviesamling i middelalderen. Man havde blandt andet noget af Jomfru Marias hår og klæder, et stykke af de fem brød som Jesus bespiste de 5000 med, et stykke af Herrens kors og et stykke af Sankt Stefanus’ pande.

Listen, som er det eneste, der er bevaret af samlingen, er lang. Alle relikvier, som blev bevaret efter reformationen, gik til under en brand i 1726. Det gjorde også Sankt Kjelds relikvieskrin, som skulle have været utroligt smukt. Den eneste, som er tilbage, er et dragehoved, som findes på Nationalmuseet i dag.

Det hellige bjerg

Da jeg voksede op i Viborg, vidste jeg ikke meget om byens katolske storhedstid.
Derfor har det været meget spændende at komme tilbage og opdage, hvilken historisk og åndelig arv, jeg er født ind i.

Jeg fandt flere spor, som peger i retning af, at jeg senere er blevet katolik, selvom jeg var blind for dem, da jeg boede i byen.

Et af dem var, at Viborg fra meget tidlig tid blev kaldt for Viberg eller Vibjerg. Det betyder det hellige bjerg. Navnet vidner om, at Viborg allerede i før-kristen tid var et kultsted, som man tog til for at ofre til guderne. Viborg var også tingsted, hvor man blev enige om landets lov. Kult og ting hang nøje sammen. Man kunne ikke træffe vigtige beslutninger uden at ofre til guderne samtidig.

Lokale historikerne i Viborg diskuterer i dag, hvilken af bakketoppene i byen, der har været det hellige bjerg. Der er tre muligheder. Det kan være der, hvor domkirken ligger i dag. Mange kristne kirker er bygget oven på et tidligere kultsted.

Den anden mulighed er Borgvold, som i dag er byens parkanlæg. Her lå i middelalderen en borg, opført af kong Erik Menved, på en høj jordvold. Volden ligger ud til søen, og her kunne vore forfædre måske have ofret til Odin og Thor.

Den tredje mulighed er bakken den anden side af søen, hvor Asmild Klosterkirke ligger og har ligget siden omkring 1060. Flere arkæologiske undersøgelser viser, at der i området omkring Asmild kunne have ligget en offerlund.

Historikere har en teori om, at Asmild Klosterkirke fungerede som den allerførste domkirke i byen, før man byggede på bakketoppen på den anden side af søen, hvor selve byen lå. I det tilfælde passer det også med, at man ofte byggede kirker ovenpå tidlige hedenske kultsteder for at markere omvendelsen til kristendommen.

Da historikerne fra Viborg Museum ikke kan give mig et præcist svar på, hvilken af de tre muligheder, der er den rigtige, tillader jeg mig selv at gætte. Jeg tror, at det hellige bjerg er bakkedraget, som Asmild Klosterkirke er bygget på.

Især vælger jeg at tro det, fordi mit barndomshjem lå kun få meter fra klosterkirken. Under besøget i klosterkirken finder jeg også ud af, at den jord, som min families hus lå på, tilhørte augustinernonneklosteret og Asmild Klosterkirke Det vidste jeg ikke, da jeg boede der. Jeg kan godt lide tanken om, at jeg er vokset op på det hellige bjerg.

Paven kendte Asmild kloster i Viborg

Asmild Klosterkirke er en af Danmarks ældste kirker og er formodentligt fra cirka år 1060.

Selve klosteret er nævnt første gang i et brev fra 1167 fra Pave Alexander 3., hvori han bekræfter, at nonneklosteret ved Sankt Margareta Kirke i Asmild er underlagt kannikkebrødrene ved domkirken i Viborg.

I dag er den en noget skrabet udgave af, hvad den var, da den fungerede som klosterkirke. Kun selve skibet er tilbage. I 1200-tallet havde kirken tre apsisser og to tårne.

Klosterbygningen er også forlængst væk, men på parkeringspladsen ved kirkens sydside er der markeringer, så man se, hvor længerne har ligget, og hvordan klostret var bygget sammen med kirken.

Der var nemlig adgang fra klosteret ind i kirken, så nonnerne kunne gå direkte ind i kirken når de skulle til messe eller bede tidebøn. Åbningerne i kirkens væg ind til klosteret er i dag muret til, men man kan stadigt sagtens se omridset af dem.

Bisp Gunner var populær

På Klostermarken ved siden af kirken lå byens bispegård. Også efter at Viborg Domkirke var færdig, havde Viborgs bisper tilknytning til Asmild. Engang i 1200-tallet opførtes på Klostermarken øst for kirken en muret bispegård. Her boede Viborgs bisper i middelalderen.

Mest kendt blandt dem er biskop Gunner, der skrev indledningen til Jyske Lov med de ofte citerede ord: “Med lov skal land bygges.”

Bisp Gunner, der efter sin død blev begravet i domkirken, formodentlig i Sankt Kjelds kapel, var en meget vellidt person i Viborg.

Det ved man fra en levnedskildring om bisp Gunner fra 1260’erne, skrevet af en ukendt cisterciensermunk fra Vitskøl kloster. Før Gunner kom til Viborg som biskop, var han abbed på Øm Kloster. Når Gunner var så populær, var det fordi han tog sig af fattige og efter sigende havde en vis barmhjertighed, når han optrådte som lovkynding. Han bespiste desuden hvert år de fattige på Vor Frue dag, som er den 15. august.

Den tradition har vore dages Bisp Gunners Gilde taget op. Hvert år på denne dag holder gildet en reception med mad og drikke for viborgenserne helt i Gunners ånd. En moderne statue forestillende biskop Gunner ses på pladsen foran kirken. Den er rejst i år 2000 og er udført af billedhuggeren Erik Heide.

Ikke et tilfælde

I dag står der bare et stort træ omgivet at høj græs på det sted på Klostermarken, hvor bisp Gunners bolig lå.

Der er ingen synlige spor tilbage.

Sådan så det også ud da jeg boede i kvarteret. Dengang kom jeg tit på stedet for at lege med mine kammerater på sommeraftener. Helt intetanende om at jeg tumlede rundt ovenpå fundamentet af den tro, som Danmark er bygget på, og som senere er kommet til at betyde så meget for mig selv.

Efter min tur tilbage til den katolske tid i Viborg, tror jeg ikke længere, at det er en tilfældighed, at jeg blev født netop på dette sted.

Næste stop: Ribe

I næste nummer af Udfordringen kan du læse om Iben Thranholms besøg i middelalderens Ribe og hendes møde med Sankt Ansgar, der bragte kristendommen til Danmark.

Podcasten “På sporet af den tabte tro” kan du finde på hjemmesiden ibenthranholm.dk fra mandag d.10 august. Den vil også være tilgængelig på Spotify og iTunes.