Julekrybber fra hele verden
”Jesus kan være indianer, sort eller hvid, for i troen ser vi ham med barneøjne som en af vores egne.”
Det siger Kirsten Gregersen, der sammen med sin mand, Frede, har samlet på julekrybber i næsten 50 år. Nu har Kolding-parret udlånt nogle af julekrybberne til Kristkirken, hvor de kan ses i vinduerne indtil Helligtrekonger.
Mange af julekrybberne er købt under rejser. Samlerparret fortæller, at Frede engang måtte efterlade et par sko i Rom, fordi der lige skulle være plads til en nyindkøbt julekrybbe i kufferten.
Krybberne er dog andet og mere end souvenirs. Kirsten og Frede finder det nemlig spændende at se, hvordan julekrybberne er blevet fortolket i forskellige kulturer, der hver især ser Jesus som en af deres egne.
”De findes i så mange forskellige udformninger over hele verden, men julens budskab er det samme, uanset om Maria rider på æsel eller på en peruviansk lama. Jesus blev født som hele verdens frelser, uanset hvem vi er, og hvor vi bor,” siger Kirsten Gregersen.
Julekrybbens budskab
Kristkirken har opstillet nogle plancher med en ”nøgle” til forståelse af julekrybbernes symbolik.
På en af plancherne, som blev fremstillet af et museum i Esbjerg i forbindelse med en udstilling, kan man læse om farverne, fx. at Maria
traditionelt er klædt i blåt, for at vise hendes tætte forbindelse til himlen, mens Josef ofte er klædt i en gul kåbe som tegn på visdom. Han kan også bære farven violet som tegn på offervilje og tålmodighed.
Josef har ofte gråt hår, fordi man mener, at han var meget ældre end Maria. Da han ikke er biologisk far til barnet, står han ofte lidt afsides fra Maria og Jesusbarnet. Hans opgave er at beskytte den lille familie.
De vise mænd, som omtales i Ny Testamente, er tidligt blevet opfattet som konger. Det skyldes blandt andet, at man i Det gamle Testamente kan læse en forudsigelse om konger fra forskellige lande, der skal ”frembære gaver”.
De vise mænd / konger fremstilles ofte som tre mænd med hver sin alder og nationalitet. Deres tilbedelse af barnet i krybben viser, hvem han i virkeligheden er.
Hyrder og får er med blandt gæsterne i stalden efter Jesu fødsel. Men lammene fortæller også, at Jesus kom til verden for at blive et stedfortrædende offerlam.
Okse og æsel er to vidt forskellige dyr. Når de mødes ved krybben, viser det, at Jesus er forsoneren. I Bibelen fortælles også, hvordan nogle mennesker var ulydige mod Gud. I den forbindelse nævnes oksen og æslet som dyr, der er trofaste mod deres herre – i modsætning til eventuelle frafaldne kristne.
Julekrybbens historie
På Kristkirkens hjemmeside kan man læse:
”Traditionen med julekrybber kan spores helt tilbage til omkring år 300. Den mest berømte julekrybbe blev opført af Frans af Assisi, der i 1223 lånte dyr og staldinventar af en lokal bonde og holdt julegudstjeneste for beboerne i den italienske by Greccio.
Siden har traditionen bredt sig til det meste af det katolske Europa og videre ud i verden.”
Udstillingen i Kristkirken kan ses frem til den 6. januar.
