Tilbedelsen som trodser frygten

Kort før midnat Lillejuleaften valgte de fleste danske kirker at aflyse juleaftensgudstjenesten, selv om personalet i ugevis havde forberedt sig på at overholde alle mulige restriktioner. Andre steder i verden har kristne valgt at mødes for at tilbede Jesus til trods for både coronafrygt og terrortrusler.

Den ekstremt sene aflysning har nærmest ikke været omtalt i medierne, selv om julegudstjenesterne havde været populært stof i TV gennem hele adventstiden. Vi så billeder af overfyldte kirker fra tidligere juleaftener og hørte bekymrede folk argumentere for, at man lige så godt kunne blive hjemme og se en gudstjeneste online. Nogle kirkeansatte samlede underskrifter for at få julegudstjenesterne aflyst.

Anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen ændredes mellem den 21. og den 23. december. Lillejuleaften måtte mange præster derfor ændre programmet for juleaften – for få timer senere at meddele, at alle gudstjenester var aflyst til og med den 3. januar. Hvad der egentlig er foregået mellem sundhedsmyndighederne, Kirkeministeriet og Folkekirkens mange instanser, er der indtil videre ingen, der ved.

Er det vigtigt at mødes til gudstjeneste?

I Danmark blev kirkerne lukket ”for at beskytte de gamle og sårbare”, og man streamer gudstjenester som aldrig før. Vi må takke for disse digitale muligheder, der er en af vor tids store velsignelser. Men desværre er en del ældre og udsatte afskåret fra at få gavn af dem. De gode nyheder bliver ikke forkyndt for hele folket gennem de sociale medier. Og mennesker kan stadigvæk ikke leve af brød alene.

Det er tankevækkende, at kristne andre steder i verden vælger at mødes til gudstjeneste med livet – og fritiden(!) – som indsats. Lederen af missionsorganisationen ICM fortæller således, at et forsamlingsloft på 10 personer betyder, at mange kirker holder åbent 24/7, så folk hele døgnet kan komme til kirken i grupper på 10. I lande, hvor det kan koste livet at være kristen, er dette nærmest at regne for en bagatel.

I mange lande ved de kristne kun alt for godt, at julen er højsæson for terrorangreb mod kristne og kirker. I Nigeria er mange blevet dræbt – det skete også juleaften i år. Men en mand, som selv måtte flygte midt i juleforberedelserne, fortæller, at de fordrevne er taknemlige. De priser Jesus, selv om de i dagevis måtte gemme sig ude i skoven.

”Uanset hvad Boko Haram har pønset på at gøre mod os, er det slået fejl. Vi vil alligevel fejre jul. Jesus, vi er så taknemlige i dag, til trods for den grimme oplevelse, vi havde sidste nat. Vi har intet andet at give end vor tak, men vi ofrer vore hjerter i ydmyg bøn til dig som Kongen på denne Juledag,” lød bønnen fra de internt fordrevne nigerianere.

De vise tilbad barnet og fik nyt mod

De fleste af os kommer ikke til at høre denne søndags tekst i en kirke. Men det er fascinerende at tænke på, at de hedenske vismænd vovede at trodse – ikke bare en anbefaling, men en ordre fra den grusomme Herodes.

Efter mødet med kongen i Jerusalem rejste de vise til Betlehem, hvor de knælede for barnet i krybben og tilbad ham.

Da en engel havde advaret dem imod at rejse tilbage til Herodes med oplysninger om den nyfødte kongesøn, valgte de vise at gøre, som englen havde sagt. De trodsede den grusomme konges ordre, fordi tilbedelsen af barnet havde givet dem mod.

Vi må også gerne lade os inspirere af vore forfulgte brødre og søstre til at prise Kongen, der lå i krybben og selv blev flygtning.
Ham, som blev hånet, tortureret og naglet til et kors.
Ham, som opstod til håb og frelse for alle, som tror.

Vi har så meget at sige tak for.
Må glæden, håbet og taknemligheden fylde os både i dag og hver dag i det nye år.

Godt nytår 2021