Vi er kommet for at tilbede ham!

På årets første søndag – Hellig Trekonger – møder vi den fascinerende beretning om vismændene fra Østerland. De reagerede på et enestående himmelfænomen, som de havde set, og som for dem var et varsel om, at noget helt særligt var sket: en verdenshersker er blevet født!

Fascinerende troldmænd!

Beretningen rejser mange spørgsmål: hvem var disse vismænd – eller troldmænd, som det græske ord ’magoi’ også kan oversættes. Måske astrologer, der tydede begivenheder ud fra himmellegemernes stilling. Hvor mange var de? Hvor kom de fra? Hvor ligger Østerland? Hvad var det for en stjerne, de så? Var det en konjunktion mellem Jupiter og Saturn? – som vi også lige har kunnet opleve, hvis altså ikke skyerne drillede.

Spørgsmålene skal ikke skygge for budskabet: her møder vi dedikerede mænd, som aflægger al magelighed og trodser alle farer for at give sig ud på en lang og strabadserende rejse.
De har kun ét i hovedet: de må finde den nyfødte konge og give ham den ære, der tilkommer ham! De stiler mod Jerusalem, for en konge bliver vel født i hovedstaden! Men her får de af de skriftlærde at vide, at de skal videre til Betlehem, for Skrifterne vidner om, at det er fra Betlehem, at verdensherskeren skal udgå. Så op på kamelerne igen!

Og ved hjælp af stjernen finder de frem til huset, hvor den nyfødte konge opholder sig. Og så kan de endelig falde på knæ, tilbede og frembære deres kostbare gaver. Og gøre deres til, at kongen får en værdig modtagelse af den menneskehed, som siden forkastede deres konge.

’Vi har og en ledestjerne’

Vismændene fra Østen fulgte en stjerne for at finde Jesus. Det skal vi også. Grundtvig røber hvilken:

Stjerne ledte vise mænd til vor Herre Kristus hen. Vi har og en ledestjerne, og når vi den følger gerne, kommer vi til Jesus Krist.
Denne stjerne lys og mild, og som kan aldrig lede vild, er hans guddomsord det klare, som han os lod åbenbare til at lyse for vor fod.

Den astronomiske stjerne kunne lede vismændene til Jerusalem. Men for at komme til Betlehem måtte de have hjælp fra Det Gamle Testamente. Guds åbenbarede ord leder os helt hen til Jesus. Hvis vi altså følger det. Det gjorde vismændene. Men de fik ikke følgeskab af kong Herodes, ypperstepræsterne eller de skriftkloge, som alle forblev i Jerusalem.

Hvad med os?

’Vi er kommet for at tilbede ham!’

Magt kan korrumpere og gøre blind. Det gælder Herodes og den religiøse elite på Jesu tid. De klamrer sig til magten for enhver pris. Det gælder også politiske despoter i dag og selv USA’s nuværende præsident, der ikke vil se sit nederlag i øjnene og overlade magten til sin efterfølger.

Men hvad med os selv? Vil vi afgive herredømmet over vores liv og overgive det til den konge, som er retmæssig herre over os?

Hvem ligner vi mest? De skriftkloge, der kendte Skrifterne, men ikke reagerede på deres budskab. Eller de hedenske vismænd, der havde minimal kundskab om jødernes nyfødte konge, men som reagerede på den kundskab, de havde og sadlede op for at tilbede ham?

Ved indgangen til et nyt år rejser beretningen om vismændene altså et grundlæggende spørgsmål: Hvordan reagerer vi på evangeliet om, at en frelser og verdenshersker er født? Sætter vi alt ind på at finde frem til ham for at tilbede ham? Eller læner vi os veltilfredse tilbage med vores kundskab og nyder vores magtposition?

Den indflydelsesrige amerikanske forretningskvinde, der en periode var præsidentkandidat i USA i 2016, Carly Fiorina, har hele sit liv forsøgt at leve efter morens vise ord til hende som barn: Dit liv er Guds gave til dig. Hvad du gør med dit liv, er din gave til Gud.

Søndagens tekst: Matt. 2, 1-12:

Jesus hyldes som en kongesøn

1Jesus blev født i Betlehem i Judæa, mens Herodes den Store var konge. Nogen tid efter ankom nogle stjernetydere fra Østen til Jerusalem. De spurgte: 2„Hvor er jødernes nyfødte konge? Vi har set hans stjerne i Østen, og nu er vi kommet her for at bringe ham vores hyldest.”
3Kong Herodes blev skrækslagen, og Jerusalem begyndte at summe af rygter. 4Han sammenkaldte derfor ypperstepræsterne og alle jødernes skriftlærde til et møde og spurgte: „Har profeterne sagt noget om, hvor Messias skal fødes?”
5„Ja,” svarede de, „i Betlehem. For en af profeterne har skrevet:
6’Du Betlehem i Judas land!
Du er langtfra den ringeste blandt Judas byer.
Fra dig skal en hersker udgå,
han skal blive leder for mit folk, Israel!’ ”
7Derefter tilkaldte Herodes i al hemmelighed stjernetyderne, og de fortalte ham det nøjagtige tidspunkt, da de første gang havde set stjernen. 8„I skal søge efter barnet i Betlehem,” sagde han. „Når I har fundet det, skal I komme tilbage og fortælle mig, hvor han er. Så vil jeg også tage derhen og hylde ham.”
9-10Da stjernetyderne havde talt med kongen, tog de af sted. Kort efter fik de til deres store glæde igen øje på den stjerne, de havde set i Østen. Og de fulgte den, indtil den stod stille over det sted, hvor barnet var.
11De gik ind i huset, og der så de Jesus sammen med hans mor, Maria. De knælede ned foran ham og bøjede i ærefrygt hovedet mod jorden. Derefter åbnede de for deres medbragte kostbarheder og gav ham både guld, røgelse og myrra.
12Senere advarede Gud dem i en drøm imod at tage tilbage til Herodes. Derfor rejste de en anden vej hjem.

Teksten er fra Bibelen på Hverdagsdansk