Tornekrat eller skrøbelig kærlighed?
Prøv at forestille dig en tynd, tynd tråd. Men at den er lavet af verdens stærkeste materiale.
Jeg ved ikke, hvad sådan noget materiale hedder, men jeg forestiller mig, at det er sådan en slags nano-diamant. Ubrydeligt, men så tyndt, at det næsten er usynligt.
Et materiale, der ser skrøbeligt ud, men som er så stærkt, at intet kan klippe det over. Du ved, ligesom det vers i Bibelen, hvor der står, at intet kan skille os fra Guds kærlighed.
Det materiale. Den kærlighed.
Mellem dig og Gud er der trukket en tråd af det materiale. Hvis du altså har sagt ja til hans kærlighed og herredømme i dit liv.
Problemet er, at den tråd langt fra ser så stærk ud, som den er. Derfor får vi lyst til selv at beskytte den. En af de måder, vi gør det på, er ved at bygge et meget stort aggregat op omkring den tro.
En slags teori om alting, der skal fungere som en voldgrav om den skrøbelige kærlighed. Jeg ser det for mig som et net af torne, som man omhyggeligt væver omkring den tynde tråd for at sikre den mod angreb.
Det kunne være ens åndelige holdninger til alt muligt fra tungetale til kvinder i tjeneste. Eller fra alkohol til film. Det er ikke nødvendigvis dårlige holdninger, de kan endda være helt i overensstemmelse med Gud.
Problemet med dem er, at vi er klar til at starte krige over dem. Altså den slags krige, hvor sagen er så vigtig, at vi er ligeglad med, om folk kommer til skade på vores tornekrat. Altså den slags krige, hvor vi kaster omkring os med hårde ord på en ikke særlig Jesus-agtig måde.
Den slags krige, hvor vi er så sikre på at have ret, at vi lukker vores hjerter for den person, som mener noget andet. Den slags krige, som Jesus ikke ønsker, at vi starter.
Det sker altsammen, fordi vi begynder at sætte vores håb til vores egne forsvarsværker – istedet for den kærlighed, som er stærkere end døden.
I dag opmuntrer Jesus dig og mig til at klippe vores tornekrat ned. Alt det i og omkring troen, som vi har sat vores håb til, men som ikke er Guds. Alt det, vi selv forsøger at holde sammen på.
Hans kærlighed er stærk nok til at bære både modgang og medgang, men det finder vi ikke ud af, hvis vi klamrer os til vores egne systemer.
Uanset, hvor rigtige de er.
