Bøn ved rådhuse i København
Store Bededag gik nogle kristne i København på bedevandring til pladserne foran de lokale rådhuse i omegnskommunerne. Bag initiativet stod Johnnie Gregersen, som er taxi-chauffør.
I en annonce i sidste uges Udfordringen blev der opfordret til: EKSTRA BØN LOKALT FOR BYERNE PÅ ST. BEDEDAG! og man kunne slutte sig til følgende steder:
Gentofte kl 8:00, Lyngby-Tårbæk kl 9:00, Gladsaxe kl 10, Herlev 11, Ballerup 12, Albertslund 13, Høje-Taastrup 14, Ishøj 15, Vallensbæk 16, Brøndby 17, Hvidovre 18, Glostrup 19 og Rødovre kl 20.
Selv om bededagen nu er slut, opfordrer Johnnie til fortsat bøn for kommunerne i Københavns omegn.