Abort eller lovsangsleder?
Vi er først i 70’erne. I gaderne i Minneapolis går en 18 år gammel pige, som netop har oplevet livets største under. Hver dag deler hun sin nyfundne tro på Jesus med dem, hun møder. Men en dag møder hun en venlig mand, som hun falder for, men også bliver gravid med. Trods påvirkninger fra venner og bekendte om endnu engang at vælge abort, valgte hun barnets ret til liv.
Ni måneder senere fødte hun en vidunderlig søn, som hun gav navnet Steven. Uden mulighed for at opfostre sønnen overgav hun ham til en adoptionsorganisation. Med blødende hjerte skrev hun et brev til ham, som han kunne læse, hvis han en dag ønskede at finde sine forældre. I brevet bad hun Gud om, at Stevens adoptivforældre ville opdrage ham i kærlighed til Jesus, at han måtte blive en lovsanger, og at de en dag måtte mødes.
Steven voksede op hos hengivne kristne, de gav ham navnet Jason og opfostrede ham i kærlighed til Jesus. Og snart blev han en af Amerikas mest kendte lovsangere.
En dag var længselen efter moderen så stor, at han kontaktede adoptionskontoret, som kunne fortælle, at moderen, siden han fyldte 18, ihærdigt havde ringet og spurgt, om sønnen ikke havde forsøgt kontakt. De gav ham moderens telefonnummer og brevet, hun havde skrevet.
I alle disse år havde moderen regelmæssigt bedt for sin søn. Hun var aktiv i en bønnebevægelse og tilbragte tit flere timer om dagen i bøn, mens hun lyttede til lovsang. Blandt lovsangerne var der en, hvis sang og stemme lindrede hendes periodiske depressioner, hans navn var Jason Upton.
En dag, 32 år efter adoptionen, ringede hendes telefon. Det var Jason, som præsenterede sig som hendes søn.
Det blev en hjertegribende samtale. Glædestrålende kunne moderen fortælle om sin tro, sine bønner og længselen efter, at sønnen også måtte elske Jesus. Hun sluttede med at fortælle, hvordan lovsangen til Jesus fyldte hendes liv og hverdag, og om kærligheden til netop Jason Upton’s lovsange!
I det øjeblik oplevede mor og søn, hvor uendelig stor Jesu kærlighed havde været til dem i alle disse år.
De samme kærlige øjne, som fulgte Jason og hans mor, følger dig og mig. Han tog sig af dem og deres behov, det samme ønsker han at få lov til at gøre for dig og mig.
Har du aldrig lyttet til Jason Upton, vil jeg anbefale sangen Freedom.
Den finder du på nettet bl.a. under ”Jason Upton’s Testimony”. Der hører du også vidnesbyrdet fra Jason’s egen mund.
