De rigtige motiver

Debatten raser efter Danmarks og de vestlige landes tilbagetog i Afghanistan: Var det det hele værd med alle de menneskeliv, der blev ofret? Spørgsmålet er selvfølgelig højst relevant, men viser også en tankegang, som kan være giftig.

Jeg vil lade det være op til læseren, om krigen i Afghanistan var en fejl eller det rigtige at gøre. Var motiverne gode eller onde? Det kommer nok an på, hvem du spørger. Det er kompliceret og følelsesladet, kan man vist roligt sige.

Men der foregår også en anden krig, som handler om dine egne motiver. Og den krig kan du gøre noget ved:

Jeg gik ned for at handle og mødte en hjemløs mand, som spurgte efter penge. Der stod han forhutlet med en elefant-øl og spurgte efter mine penge. Hvad nu, hvis han bruger pengene på øl i stedet for noget, som ville være godt for ham på lidt længere sigt, tænkte jeg. Skal jeg give ham noget?

Der er nogle, som jeg har bedt for i mange år uden at se det ønskede resultat. Det er hårdt at bede i tro, når Gud tilsyneladende ikke svarer. Skal jeg stoppe med at bede for dem? Nogle gange ser vi endda, at nære dør, selvom vi har bedt for dem. Hvorfor? Er det virkeligt værd at bruge sin tid på det?

Eller hvad med ægtefællen, som opfører sig egoistisk dag ud og dag ind. Du har prøvet at elske og være positiv i lang tid, men der sker tilsyneladende ingen ændring. Skal du blive ved med at smile i stedet for at blive bitter? Skal du fortsætte med at elske, eller skal du finde en anden, som møder dine behov bedre?

Det er eksempler på den ”krig”, der dagligt foregår i vores tanker.

Når tiden er inde…

Denne tankegang om ”noget-for-noget” er naturlig, men kan også være skadelig. For hvis vi kun gør noget godt for andre, hvis vi kan forvente at få noget tilbage, er det så rent faktisk gjort i kærlighed? Nej, så er det selviskhed.

Gud elsker os ubetinget, selvom det ikke altid bliver gengældt. Jesus døde en stedfortrædende, pinefuld død for alle mennesker, vel vidende, at mange ikke vil tage imod gaven. Dét er kærlighed, uden selviske motiver.

Heldigvis lover Gud os også, at når vi lever i kærlighed og i Helligåndens vejledning, så vil vi høste, hvad vi har sået. Enten her eller i det evige liv:

”Bedrag ikke jer selv. Tag ikke Guds godhed for givet, for hvad et menneske sår, skal det også høste. De, der investerer i deres eget selviske begær, vil høste død og ødelæggelse, men de, der investerer i det, som Helligånden ønsker, vil høste evigt liv ved Helligånden.

Lad os ikke blive trætte af at gøre det rette, for det vil resultere i en rig høst, når tiden er inde, blot vi ikke giver op. Lad os derfor bruge enhver anledning til at gøre godt mod alle mennesker, men især mod dem, vi hører sammen med i troen på Kristus.” (Gal. 6,7-10)

Når vi gør godt mod andre, så behøver vi ikke at tænke på, hvordan de vil bruge vores godhed. Det er mellem dem og Gud. Vi behøver heller ikke at fortælle andre om alle de gode ting, vi gør. Vi skal i stedet se på vores egne motiver.

Er det sået i kærlighed og med Helligåndens vejledning? Er det det rigtige at gøre i denne situation?

”Når du gør en god gerning, så gør det i al stilhed. Lad ikke den venstre hånd vide, hvad den højre gør. Så vil du få løn af din himmelske Far, for han ser det, som er skjult for alle andre” (Matt. 6,3), som Jesus sagde det.