Israels Klippe

I tillid til ”Israels klippe” erklærede David Ben-Gurion den 14. maj 1948 ERETS-ISRAEL (hebraisk for ’landet Israel’, Palæstina) for en selvstændig suveræn stat. Et nationalt hjemland for det jødiske folk blev en virkelighed.

”Hvem har nogen sinde oplevet, hvad I nu ser med egne øjne? Fødes en nation på en enkelt dag? Fødes et folk på et øjeblik?” Esajas 66:8 og Rom 11:29.

Landet Israel var fødestedet for det jødiske folk. De gav verden den evige bog: ”Bibelen” Efter at jøderne blev tvunget bort fra deres land, ophørte de aldrig med at bede: ”Næste år i Jerusalem”. Nu da de igen er vendt hjem, har de fået ørkenen til at blomstre, genoplivet det hebraiske sprog, bygget byer, industri, forsvarsværker og skabt et stærkt blomstrende samfund på rekordtid.

I år 1897 ved den første zionist-kongres proklamerede Theodor Herzl visionen om jødernes ret til et nationalt hjemland.

Balfour-erklæringen af 2. november 1917, bekræftet af Folkefor-bundet i 1920 og 1922, godkendte jødernes ret til genoprettelsen af et nationalt hjemland i Eretz-Israel.

Den 29. november 1947 godkendte FN´s generalforsamling uigenkaldeligt jødernes historiske ret til denne selvstændige jødiske stat.

3686 år tidligere (år 1665 før Kristi fødsel) havde Gud givet Abraham et løfte: ”Jeg vil give dig og dine efterkommere hele dette land til evigt eje” (1. Mosebog 13:14-17). Gud gentog dette løfte til Isak og Jacob og igennem Israels profeter, mere end 50 gange i Biblen.

”For når Gud har udvalgt mennesker og lovet at udøse sin nåde og velsignelse over dem, vil han altid stå ved sine løfter”.
Rom. 11:29

Gud er trofast imod sine løfter til Israel og til os kristne. Han er trofast, også når det gælder vores evige frelse og siger, at vi ”ikke skal fortabes men have det evige liv”. Joh. 3:16.

Den onde kan forsinke Guds planer, men aldrig forhindre dem i at blive gennemført.