Israelske hackere lod folk klage direkte til Khamenei
Israel beskylder Iran for at stå bag et droneangreb mod en israelsk-ejet olietanker. Angrebet er angiveligt hævn for et cyberangreb mod Irans togsystem i juli.
I starten af juli blev Irans nationale togselskab ramt af et hackerangreb. Det skabte kaos, fordi hackerne havde skrevet falske meddelelser om forsinkelser eller aflysninger på lystavler over hele landet.
Samtidig havde hackerne opfordret passagererne til at ringe til et bestemt nummer for at få mere information. Det angivne nummer havde dog ikke noget med det nationale togselskab at gøre. Hackerne havde nemlig valgt at lade passagererne ringe til ingen ringere end Irans religiøse leder, Ayatollah Ali Khamenei.
Denne ”hacker-spøg” har muligvis kostet to europæiske søfolk livet om bord på den israelsk-ejede tanker. Iran har ikke officielt taget ansvar for bombningen, men ifølge nyhedsmediet Al-Alam hævder ”velinformerede kilder”, at angrebet var en gengældelse for et israelsk angreb i Syrien i forrige uge.
Nu menes Israel så at planlægge et nyt gengældelsesangreb…