Brigther vil styrke unge i ’eksil’

Efterårskonference tager fat på spørgsmål om det at være både ’himmel-boer’ og ’jord-boer’.

Brigther-arbejdsgruppen: Jamie Lieberkind, Christioffer Højgaard, Rasmus Jonstrup, Marianne Kjærsgaard, Camilla Kjelkvist-Born & Benjamin Byg.

Efter sidste års nedlukning inviterer Brigther igen til fælleskirkelig ungdomskonference. Konferencen afholdes i år i Mariager fra 20. – 23. oktober og har et spækket program med seminarer, aktiviteter, aftenmøder med spændende taler – og masser af hygge.

Temaet for konferencen er ”Eksil”. Om dette tema siger lederteamet:

”Vores hjem er i en anden verden. Som kristne er vores hjem nemlig hos Gud i hans rige, i Himlen, og på Den Nye Jord, som kommer en dag. Men alligevel bor vi her på Jorden. Vi er en del af det samfund, vi lever i, selvom vi er fremmede. Vi er danskere, og alligevel er vi Himmel-boere. Vi lever på fremmed jord. Vi er i eksil. Men hvordan lever vi så som borgere af Himlen her på jorden? Hvor meget skal vi tage del i kulturen i samfundet? Og hvor meget skal vi prøve at påvirke den?”

Det er nogle af de spørgsmål, der tages op på konferencen.

Læs resten af artiklen her på udf.nu