Dumme duer, dumme får

Gennem længere tid har jeg været udfordret af, at bibelen sammenligner os mennesker med får, og på samme måde har jeg været lidt forarget af, at Helligånden ses som en due.

På min hunderute møder jeg i det varme halvår en del får, normalt nøjes de kun med at kigge nysgerrigt på mig og mine to gårdhunde, og er ellers ligeglade, men en dag gik jeg med en lille hvid bomuldshund, og to fåremødre gik helt amok, de løb efter mig, stampede hårdt i jorden og gjorde udfald mod den stakkels hund.

Jeg måtte gemme hunden under jakken, før de uldne damer slappede af igen. Om de troede, jeg havde snuppet et lam, eller om de troede, at stakkels Ollie var et fjendtligt lam, (der gøede højlydt), ved jeg ikke, men min konklusion var: “Mand, hvor er de dumme, de får”.

Hjemme i haven har vi et fast duepar, de er da meget søde, når de sidder der og pudser hinandens fjer, men heller ikke der kan jeg få øje på synlig intelligens.

Hvert år (som i hvert eneste år) bygger de en temmelig synlig rede i vores have, hvert år sidder naboens skader tålmodigt og venter, til duemor har lagt sine æg, som de så æder ved første lejlighed, hvis de da ikke lige venter til æggene klækker, og så spiser dueungerne i stedet.

Jeg ser aldrig gamle dueunger, men ofte glade skader. Duemor og duefar virker upåvirkede og prøver da bare igen. Min konklusion: “Mand, hvor er de dumme, de duer”.

Og så lidt til eftertanke:

Vi er som får, siger Jesus. Måske hentyder han til vores manglende evne til at se, hvad der er lige for næsen af os? Måske henviser han til, at vi farer vild, når vi ikke følger hyrden?

Heldigvis siger han, at han elsker os, og at han er en god hyrde. Jeg kom pludselig til at tænke på, om får overhovedet er i stand til at overleve vildt i naturen? Hvis ingen klipper pelsen, salver snuden, skræmmer rovdyrene væk mm. Er det mon det, Jesus hentyder til? At der ikke er overlevelse uden ved ham?

Helligånden vises som en due. Men hvorfor? Måske henviser biblen til, at Helligånden er uendeligt tålmodig og bliver hos os trods modgang, tab og sorg? Måske henvises der til, at Helligånden aldrig ophører med at dele sine gaver (æg) ud, selvom han ved, at langt de fleste aldrig kommer i brug?

Måske er det fordi, en due altid finder hjem igen. Selv når den er sendt meget langt hjemmefra, så holder den kursen, indtil den er helt hjemme. Og måske er der en lille hilsen fra afsenderen til modtageren.

Måske er duen slet ikke så dum, og måske er det slet ikke så dumt at være et får, når bare hyrden er den allerbedste.