Tøven om juridisk kønsskifte til børn

Anne-Marie Axø Gerdes, læge og formand for Det Etiske Råd. Pressefoto fra Det Etiske Råd.

Regeringen vil give forslaget om juridisk kønsskifte til børn et års betænkningstid.

Regeringen er nu gået i tænkeboks over forslaget om lovliggørelse af juridisk kønsskifte uden alderbegrænsning.

Ved juridisk kønsskifte kan man få ændret sit CPR-nummer og derefter stå som det ønskede køn i de offentlige databaser.

Regeringens oprindelige forslag uden aldergrænse blev præsenteret op til Pride-festivalen i 2020 af daværende ligestillingsminister, Mogens Jensen (S).

Tænkepausen i regeringen sker efter Det Etiske Råds forslag om aldersgrænse på 10-12 år, som rådet kom med i marts.

I folketingssalen onsdag meddelte indenrigsminister Kaare Dybvad (S), at regeringen planlægger at give et konkret forslag om et år efter betænkningstid.

Samtykke under 15 år

I regeringens oprindelige forslag uden aldersbegrænsning hed det også, at der skulle samtykke til juridisk kønsskifte fra forældrene for børn og unge under 15 år.

Sidste år lød vurderingen fra ligestillingsministeriet, at cirka 100-200 børn og unge årligt ville benytte sig af juridisk kønsskifte.

LGBT+ Danmarks position er, at aldersgrænsen for juridisk kønsskifte bør ophæves, og at forældre skal godkende for børn og unge under 15 år.

Rundspørge blandt læger

En stor gruppe læger siger nej til juridisk kønsskifte til børn. Det fremgår af en ny rundspørge, som Kristeligt Dagblad har foretaget blandt 127 danske læger.
74 % ”nej” til, at det er hensigtsmæssigt, hvis børn kan skifte juridisk køn. 20 % svarer ”både-og”, mens kun 6 % svarer ”ja”.

Anne-Marie Axø Gerdes, overlæge og formand for Det Etiske Råd, mener ifølge Kristeligt Dagblad, at lægernes svar hænger sammen med det bredt formulerede spørgsmål, som er uden definition af, hvad aldersgrænsen i så fald skulle sænkes til. Derfor ville hun også selv svare nej i rundspørgen, da hun går ind for en aldersgrænse for børnene.

Medlem af Det Etiske Råd og teologistuderende Morten Bangsgaard giver til Kristeligt Dagblad udtryk for en frygt for, at det at ændre sidste ciffer i CPR-nummeret risikerer at medføre en form for falsk anerkendelse.

Til avisen siger han: ”Jeg tror, vi i stedet alle sammen kan blive bedre til at rumme de her børn, mens de afprøver og udfordrer deres køn, og anerkende dem på et mere eksistentielt plan”.

Siden 2014 har det i Danmark været tilladt for folk over 18 år at ændre juridisk køn – og dermed stå registreret som deres ønskede køn i offentlige databaser.