Udfordringer for FC Udfordringen

FC Udfordringens andet hold er nu blevet klubbens førstehold.

En smuk junidag i 2019 vandt FC Udfordringens bedste herrehold 4-0 over CBS Sport og sikrede sig oprykningen til Københavns bedste fodboldrække og manifisterede klubbens sportslige kulmination. I fodboldmæssig forstand var denne oprykning på mange måder naturstridig da denne række normalt er forbeholdt meget større klubber.

I foråret kæmpede FC Udfordringen med at stille hold i Københavnsserien, men sluttede dog alligevel langt over nedrykningsstregen. Nu har klubben erkendt, at de har måttet trække førsteholdet fra rækken.

Det betyder, at førsteholdet til næste sæson bliver tvangsnedrykket til Serie 4. FC Udfordringen-formand Ruben Harbo siger til Udfordringen, at klubben har været nødt til at tage beslutningen, da mange spillere har søgt væk.

– Vi er rent sportsligt nok vokset lidt hurtigere, end vores setup nødvendigvis berettiger til. Vi er jo en ung klub fra 2004 og har ikke nogen ungdomsafdeling. Klubben har, når der har været flest, kunne mønstre omkring 80 herrespillere.

Læs resten af artiklen på udf.nu