Når misundelse bliver til moral

Af Iben Thranholm. Cand. teol., journalist og samfundsdebattør

Formanden for landets største fagforening, 3F, Per Christensen meddelte forleden, at han stopper efter mere end otte år på posten. Det gør han, fordi BT har afsløret, hvordan 3F-formanden af to omgange har levet et dobbeltliv med flere kvinder, der ikke kendte til hinandens eksistens.

Nyheden om Per Christensens rod i privatlivet med utroskab og bedrag over for sine nærmeste har sendt chokbølger gennem 3F og har ryddet forsiderne på alle medier.

Næstformand i 3F Tina Christensen fortæller, at Per Christensen har været en stærk leder og meget populær og vellidt blandt både de 265.000 kolleger og samarbejdspartnere.

Ifølge næstformanden er der heller ikke noget, som tyder på, at 3F-formanden har misbrugt sin position som forbundsformand i forhold til sin utroskab.

Faktisk er der intet, der tyder på, at Per Christiansen har været en dårlig formand, selvom han privat har kørt et dobbeltliv med to forskellige familier. Alligevel er der sået tvivl om hans evner som formand, og han må gå af.

Selvfølgelig er utroskab af den kaliber som Per Christensen har præsteret med flerkoneri moralsk forkasteligt.

Men hvorfor bliver han dømt så hårdt, når hver tredje dansker er sin partner utro – måske endda i flere omgange og med overlap. Der findes datingsider i Danmark for utroskab.

De fleste kun har et skuldertræk tilovers for dem eller har selv har en profil på siden.

Sagen med Per Christensen kommer i slipstrømmen på de mange #metoo sager, hvor flere mandlige lederskikkelser er blevet detroniserede og sendt ud i kulden på grund af upassende forhold eller bemærkninger.

Det er altid godt at holde moralen i hævd og søge moralsk renhed, men der er dog intet, som tyder på, at højt-profilerede sager som Per Christensens har nogen effekt på resten af samfundet, hvad angår god moral.

Alt imens medier og folkestemingen farer frem med fordømmelse, ja så florerer promiskuitet i vores samfund som aldrig før.

De mange sager, hvor der peges fingre, er ikke et led i en ny moralsk oprustning, der skyller hen over landet. Tværtimod får man fornemmelse af, at stormløbene faktisk er udtryk for en ret lav moral.

For det første er det dobbeltmoral og hykleri, fordi de fleste danskere ifølge statistikken selv er utro på livet løs.

Dernæst er det udtryk for en sladdervorn kultur, hvor pøbelvældet tager over og skadefryden er brændstoffet.

Måske det i sidste ende handler om misundelse over for dem, som har magt, og som medierne og sladderen nu har magt til at fælde.

Det kaldes også for jantelov. Det handler på ingen måde om at højne moralen, men viser snarere et noget nær bundløst moralsk forfald. Lad den som er ren, kaste den første sten, som Jesus sagde til skaren, der ville stene den utro kvinde.