Kristendommens mangfoldighed

Kirkernes Verdensråd sætter grænsen for at være en kristen bevægelse ved troen på den treenige Gud. I Kirkernes Verdensråd vedtog man i 1961 følgende som medlemskriterium: ”Et fællesskab af kirker, som bekender Herren Jesus Kristus som Gud og Frelser i overensstemmelse med skrifterne, og som derfor forsøger at fuldføre sit fælles kald til ære for den Ene Gud, Fader, Søn og Helligånd”.

Det er svært at elske hinanden, hvis man ikke forstår hinanden. Derfor kan jeg varmt anbefale Kurt Larsens kirkehistorie, der på en overskuelig og letforståelig måde giver mulighed for at forstå de mange forskellige kirkelige retninger og kirkesamfund, der findes i Danmark i 2020.

Bogen er opdelt i seks hovedafsnit:

1) Spirer til kirkeretninger under enevælden 1730-1840.

2) Kirkeretningers fremvækst under religionsfrihed og folkestyre 1840-1870.

3) Kirkeretningers vækstperiode 1870-1914.

4) Kirkeretningers storhedstid i Danmark 1914-1965.

5) Sekularisme og pluralisme 1965-2020.

6) Retninger uden for den kristne kirke. Hertil kommer et appendiks med en meget fin grafisk oversigt over forskelle og ligheder mellem kirkesamfund.

Der er nogle gode oversigter over udviklingen i de forskellige retninger og kirkesamfund. Desværre kan man konstatere, at for de flestes vedkommende er tilslutningen betydeligt ringere i 2020 end tidligere. Herrnhuterne, der grundlagde Christiansfeld, får en fyldig omtale på grund af bevægelsens store åndelige betydning i 17- og 18-hundrede tallet, men jeg savner en omtale af avisen Udfordringen i forbindelse med afsnittet om den karismatiske bevægelse og Dansk Oase.

Den økumeniske avis Udfordringen har fra begyndelsen af den karismatiske fornyelse været det vigtigste medie i Danmark til oplysning om det karismatiske liv i Folke- og frikirker, helt fra begyndelsen i København til nu de mange år i Christiansfeld. Bortset fra denne mangel er der også en pæn omtale af det karismatiske i bogen.

Foruden de fortællende afsnit er der mange gode forklarende klummer om fx sociale forhold og kristne vækkelser – begreberne evangelikal, evangelisk og protestantisk – helliggørelsesbevægelsen og helliggørelse – Pinsebevægelsen – den pentekostale bevægelse.

Man behøver ikke at være præst eller at være specielt interesseret i kirkehistorie for at få glæde af denne bog. På grund af sin pædagogiske opbygning og sin aktualitet synes jeg, at den er meget velegnet til kirkelige studiekredse, ja endog til mindre bibelkredse, idet den i alle kirkelige kredse vil medføre større forståelse for andre kristne, uanset om man er enig med den pågældende gruppe eller ej.

Jesus taler om, at sandheden skal frigøre os. Her tænker han naturligvis på sig selv, men han tænker også på, at en dybere forståelse af hans ord virker frigørende. Paulus taler om, at vores erkendelse er stykkevis. Ingen har den fulde erkendelse af eller forståelse af Guds rige.

Når man læser en kirkehistorie som denne, bliver det klart, at der er nogle af de åndelige sandheder, der er mere levende og betydningsfulde for nogle kirkeretninger og kirkesamfund end for andre. Hvis man opfatter forskellene positivt, og ser det som en berigelse, vil det medføre en dybere forståelse af Guds ord og af hinanden, og måske tilmed fremme respekt for og kærlighed til de andre.

Hermed har man ikke sagt, at alt er lige godt. Derfor er der som nævnt også et afsnit i bogen, hvor der nævnes retninger uden for den kristne kirke, fx mormoner, Jehovas Vidner, Kristen Videnskab og Scientology-kirken.
Forfatteren Kurt E. Larsen er professor, dr.theol. i kirkehistorie ved Menighedsfakultetet i Aarhus.

Kurt E. Larsen: Kirkeretninger i Danmark – Kristendommens veje fra oplysningstid til nutid
420 sider. 299,95 kr.
Kristeligt Dagblads Forlag.