Awakening Europe: 10.000 blev tændt for mission i Europa

To af lederne af «The Call Back», Jean-Luc Trachsel (Schweiz) og Mattheus van der Steen (Nederland) ses her sammen med missionæren Heidi Baker (Mozambique/USA). Foto: EAL

Bevægelsen Awakening Europe samlede i juli 10.000 kristne til en firedages konference i AHOY Arena i Rotterdam under temaet ”The Call Back”. Flere af verdens ledende forkyndere underviste og råbte til Gud om vækelse i Europa, skriver Norge Idag.

Awakening Europe har siden 2014 samlet titusindvis af europæere til evangelisering, undervisning, betjening og lovsang i store stadions i bl.a. Nürnberg, Bratislava, Stockholm og Wien. Dette års konference havde særlig fokus på at bringe evangeliet tilbage til Europa.

Kirkerne står sammen

En af de 50 norske deltagere var præsidenten for European Apostolic Leaders, pastor Jan-Aage Torp. Han sagde om sit indtryk af konferencen til Norge Idag:

Blandt deltagerne i Rotterdam var pastorerne Bruno Knutzen fra Roskilde og Olav Rønhovde fra Norge. Foto: EAL

– Her står evangelisering, overgivelse og Herrens nærvær i fokus. Allerede under en ledersamling tidligere på ugen mødtes 500 ledere, lige fra katolikker og nederlandsk-reformerte til baptister og pinsevenner. Det gjorde stærkt indtryk at høre den ene kendte leder efter den anden rejse sig og proklamere, at de vil satse alt for Jesus i Europa idag, fortalte den norske præst til avisen.