Lad de små børn komme til mig

Jeg bliver ked af det, når jeg hører folk sige, at de ikke kommer så meget i kirke mere pga. travlhed, efter de har fået børn.

Der er ræs på hele ugen med forskellige aktiviteter, som børnene skal køres til og fra og alle mulige andre ting, så der er brug for at slappe af søndag formiddag … hvis der da ikke også er sportskamp, som man ”nødvendigvis” må deltage i. ”Vi kan ellers godt lide at komme i kirken, men det bliver ikke til så meget i denne her periode”, lyder det. Så kommer tanken til mig: Hvis ikke nu, hvornår så?

For en del forældre sker det, at de siden bliver triste over, at deres børn ikke følger den vej, de gennem aftenbøn og bibelhistorie viste dem. Jeg er bange for, at årsagen kan være, at de ikke prioriterede aktiviteter og fællesskab hvor Jesus var i centrum, mens børnene var små.

Sengeputningsritualer med børnebibel, aftensang og bøn er meget vigtige, men de kan ikke stå alene. De må suppleres med oplevelser, venskaber og fællesskaber fra det kristne miljø udenfor hjemmet. Hvis det kristne kun er noget, der foregår hjemme, bliver det let noget, børnene ikke vil være bekendt udadtil, og noget som overdøves af andre påvirkninger.

Det er vigtigt at have det sigte med børneopdragelsen, at børnene vokser op som Jesu disciple. Vi døber eller velsigner i kirken til at være Jesu disciple. Men hvor fremtrædende er det aspekt i børnenes opvækst? De deltager i mange sociale sammenhænge, som hver især lader forstå, at deres dagsorden er meget vigtig.

Børn påvirkes gennem oplevelser. Der hvor de kan lide at være med, bliver de åbne for budskabet, og det kommer langsomt til at betyde mere og mere.

Livet som Jesu discipel er et fællesskabsliv. Vores egne børn havde skolevenner, nabovenner og kirkevenner. Det var tydeligt, at kirkevennerne havde en særlig betydning. De var lette at være sammen med pga. samstemmigheden mellem hjemmenes og kirkens påvirkning og miljø. Gennem opvæksten fik de mange gode oplevelser ved deltagelse i kristne lejre og events, og de blev påvirket af unge ledere, som var bevidst om at være Jesu disciple og drage de yngre ind i hans nærhed.

Jesus viste et eksempel ved at samle disciple omkring sig, oplære dem og sende dem ud for at gøre flere til disciple. Børn og unge vil gerne noget radikalt og stærkt. Discipel-konceptet, som Jesus introducerede, er radikalt og stærkt. Det giver noget at leve for, af og på. ”Lad de små børn komme til mig” (Mark. 10,14), siger Jesus. I dette ”lad” ligger kaldet både til forældre, bedsteforældre, børne- og ungdomsledere og kirkeledere. Vi kan hindre dem – selvom vi ikke ønsker det – ved at være passive. Men vi kan også lade dem komme til Jesus – vel at mærke inden de vender ryggen til kirke & kristendom, fordi de ikke opdagede, hvor vildt og fedt det er, at være Jesu disciple.