Effektiv bøn?

I en boganmeldelse i denne uge (kan desværre ikke huske hvilken) tales der om ”Effektiv bøn” – det har provokeret mig. Er bøn ikke en samtale mellem mig og Gud? Eller mellem os og Gud? En samtale i en relation med en elsket skal vel ikke være ”effektiv” – for mig leder det tanken hen på, at jeg skal have noget ud af min bøn.

Jeg ved godt, at en del af mine bønner er forbønner for mennesker eller situationer, hvor jeg beder Gud gribe ind. Og jeg oplever også bønnesvar. Det støder mig blot, at bøn skulle effektiviseres – det bliver noget mekanisk og måske beregnende mere end en levende relation.

For mig at se handler det om, at jeg lærer Gud bedre at kende gennem Jesus, og at Helligånden gør det levende for mig, hvad Gud så siger til mig. Er det en for naiv tilgang?

Venlig hilsen
Bente Sørensen,
Korsør