Oplevelser i ’Rosernes by’

Jeg har været på sommerhøjskole i Mariager, byen med de toppede brosten og så mange roser, at den er kendt som rosernes by.

Det er altid dejligt at komme på højskole, og her er man yderligere sammen med kristne søstre og brødre, hvilket absolut gør oplevelsen bedre. Og så blev vi forkælet med god og solid undervisning. Bl.a. med indsigt i, hvordan vi er i stand til at leve et tilfredsstillende liv under de fleste forhold, og så var der en hel dag med frisk undervisning om de sidste tider, et emne min mund løber over med til alle, som orker at høre på det.

Måltiderne inspirerer også til samtale, og en anden af kursisterne fortalte mig, hvordan hun havde løst et tilbagevendende problem med bekymring. Jeg mener, Bibelen nævner ca. en gang for hver dag i året, at vi ikke skal bekymre os, alligevel kan vi opleve, at det ikke altid er lige nemt.

Men min søster her havde simpelthen besluttet sig for, at hun kun ville have åbent for bekymringer ganske få minutter dagligt, så når fjenden kom og ville dele ud af sine bekymringsideer, så fik han besked om, at “kontoret var lukket”. Så nu var hun på det nærmeste bekymringsfri.

Mariager er en meget lille by, men på torvet ligger en rigtig fin isbod, som bruger en isske, der er væsentlig større end dem, vi har i København. Men det jeg glædede mig mest over, var, at de selv bagte deres vafler, og at de sørgede for, at der ikke var hul i bunden. For kender vi ikke allesammen det med, at man halvt igennem isen opdager, at isen drypper igennem og ned på tøjet? Jeg elsker, når nogen tænker på de små ting og gør noget ved dem.

Min mormor og morfar boede i Mariager de sidste år af deres liv. Min morfar var noget excentrisk, og jeg husker, at man kunne opleve ham gående rundt i haven med et gammeldags åg over skuldrene og bærende to halvfyldte spande med vand. Fordi som han sagde – det var godt for ryggen.

Det har det sikkert også været, men for mig er det en mindelse om Jesu ord: Tag mit åg på dig, for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet. Åget er gavnligt, for uden det kan byrden være ubærlig, men med sagtmodighed som den ene “arm” af åget og ydmyghed som den anden, kan man opleve, at det ubærlige bliver til at bære.

Så alt i alt en anbefaling af Mariager herfra.