Mirakler på motorvej i Rumænien
Kristne på Færøerne har i mange år været aktive i missions- og hjælpearbejde rundt om i verden, bl.a. i fjerne lande som Kenya, Liberia, Syrien, Albanien etc.
Forestil dig kristne fra det kolde nord på vej gennem Europa mod ukendte og fremmede steder, drevet frem af et brændende ønske om at række hånden ud til nødlidende brødre og søstre. For nogle år siden var ialt 5 køretøjer, læssede med tøj, mad medicin m.m. på vej til byen Suceava, tæt på grænsen til Ukraine.
En god ministerven fra det politiske liv fortæller begejstret om de mirakler, som Herren lod dem opleve på vejen gennem Rumænien. De var blevet standset af en snestorm, og da de skulle køre videre, var koblingen på den næstsidste bil, et folkevognsrugbrød, gået i stykker.
Forbindelsen mellem bilerne var via walkie talkie’s, men de forreste biler var allerede kørt – og disse havde adresserne til bestemmelsesstedet. Efter ”resultatsløst” at have bedt Herren løse problemerne, kom det vanvittige forslag, at den sidste bil skulle skubbe den havarerede foran sig de sidste 220 km.
De havde intet andet valg end at forsøge. Troen stod på prøve, især op ad bakke i de høje fjelde, mens nedturen, med bremserne som eneste sikkerhed, sled på nerverne. Midt om natten befandt de sig udenfor Suceava med 90.000 mennesker, hvoraf de ikke kendte nogen. Mens de trætte og forvirrede parkerede i en af vejbanerne, standsede en bil i en af de andre.
Efter samråd valgte færingerne at forsøge kontakt. Det første spørgsmål denne fremmede stillede var: ”Er i kristne?”. Da dette blev bekræftet, fortalte han sin historie.
”Jeg blev vækket af Herren tidligt i nat, og Han bad mig køre strækningen på 30 km hertil. Min reaktion var nej, jeg har hidtil undgået at køre ude om natten. Da jeg tredje gang blev vækket med samme budskab, tog jeg tøvende afsted, uden at vide hvad der mødte mig. Iøvrigt er jeg bilmekaniker, mit speciale er reparation af Volkswagen biler. Men hvor skal I hen?”
Fortvivlede fortalte mine venner om adresserne i den forreste bil, som de ikke anede, hvor var. Og at de skulle til en brødremenighedsal og overnatte hos en af menighedens kristne. ”Jamen, så ved jeg, hvor I skal hen,” var hans første svar – ”følg mig”. Kort efter blev de tre biler parkeret uden for mødesalen, og efter en kort spadseretur fandt de deres fremmede og ventende søskende i et af de få huse, hvor der var lys.
Dagen efter fik mekanikeren bestilt en ny kobling, som han overlykkelig monterede på den færøske bil. Denne oplevelse viste ham, hans kristne rumænske søskende og deres færøske venner, hvor stor Jesu kærlighed og omsorg er. Og at Hans mirakler er ubegrænsede i tid og sted.
Menneskelige ord formår ikke at beskrive en brøkdel af Jesu mægtighed – og Hans kærlighed til os. Men vi kan opleve Ham, allevegne og til enhver tid. Han kender vores behov, og Han har personlig omsorg for os!
Hans løfte til dig og mig er kort og godt: ”Som din dag er, skal din styrke være”! Halleluja!
