Som ikke-dansker kan jeg let føle mig udenfor

Kære Paul

Tak for vældig god telefonsamtale! Jeg har været meget optaget af gennemlæsningen af din bog PsykiaTro. Tak for tid til at uddybe, at man kan iagttage sig selv eller observere sig selv. Jeg er glad for, at du mener, at det er et vigtigt faktum, at vi ikke bare er i denne verden, men åndeligt set er vi som troende med Kristus sat i det himmelske.

Det kan give os en selverkendelse, som giver os styrke til at stå imod det onde i verden og med hans ord vinde over fjenden. Det kan vel egentlig give os en vidunderlig overnaturlig tillid og værdighed, som gør os stærke og mere glade. Det er en ny identitet. Det er imod janteloven, som indirekte eller direkte påvirker os, så vi ikke optimalt kan udfolde os som Guds børn i verden og i kirken. Den forståelse har været en hjælp i mit trosliv.

Desværre har jeg imidlertid haft en usynlig og ensom udfordring både i folke- og frikirker i Danmark, siden jeg fandt min Herre og Gud. Jeg oplever, at der tales meget om, at vi skal have Jesu kærlighed, visdom og tålmodighed overfor hinanden. I praksis synes jeg, at der ofte mangler modenhed, hjælpsomhed og ydmyghed.

Det kræver engagement og hjerte at vaske menighedens fødder og hjælpe dem til at udvikle deres åndelige gaver. Her i juletiden udfolder den diagonale tjeneste sig, men jeg oplever som ikke-dansker, at det er svært at komme i kontakt og i øjenhøjde. Præsterne, jeg taler med, har ofte for travlt. En blev direkte irriteret og afvisende, da jeg forslog et arrangement også for muslimer.

I min hjerne tolkes hans reaktion som:
1. Du er en kvinde fra Mellemøsten
2. Du er ikke vigtig og præst med høj status
3. Du er ikke en af os.

Jeg tænker, at de danske kirker nogle gange har blinde huller på grund af kulturmisforståelse- og uvidenhed eller en slags kultur overlegenhed. Deres tanker kan skygge, så de ikke kan give almindelige menighedsmedlemmer eller kreative mennesker lov til at hjælpe dem til at gøre kirken stærkere.

Sammen kan vi nemlig vise Guds ægte og ikke diskriminerende kærlighed overfor alle folkeslag på jorden. Her har danskerne fået det privilegium at være vært. Jeg kommer let til at føle mig udenfor. Tak for opmærksomhed på min og andres situation som ikke-danskere.

Nu nærmer julen sig, og jeg håber, at vi som kristne mennesker må tænke og handle, så ensomheden kan opsluges. Gensidigt kan vi lære nyt og beriges.

Kærlig hilsen
Den anonyme

Kære ven

Tak for dialog. Der er godt, at du også skriver med alvor. Du er endda meget veltalende på det danske sprog, men der er jo også mange, som ikke har den træning og gave.

Blinde spots

Vi danskere kan meget vel have blinde områder. Opmærksom og oplysning må være vejen frem. Måske vi ligefrem skal omvende os fra vores lukkede cirkler og selvoptagethed. Det gør mig ondt, at du oplever, at integration i kirkelivet er så svært. Et eksempel er kirkekaffe, hvor vi let sætter os, kun med dem vi kender.

Guds ord har i hele bibelen et stærkt fokus på vigtigheden af ekstra omsorg for enken, den fremmede og den faderløse. Naturligvis er generalisering altid farlig, og der findes heldigvis mange kirker, der gør et stort arbejde i dette felt.

SayHi app

Risikoen for distance kan også være sprogbarrieren, her har jeg i syv år haft glæde af SayHi app. Den kan gratis downloades på en telefon. Her kan 100 sprog forbindes. Når jeg f.eks. taler med en ukrainer, så taler jeg dansk, og appen oversætter til ukrainsk.

Samtalen fortsætter, for når vedkommende derefter taler ukrainsk, oversætter appen til dansk. At blive mødt på sit eget sprog gør noget helt utroligt godt.

Plads i ”herberget”

Du og de internationale er en kæmpe velsignelse i vores kirker, ofte har de en rigdom af gaver, som vi først lægger mærke til, når vi i dialogen kommer tæt på. Jesus oplevede, at der ikke var plads til ham i herberget. Lad os takke Gud for, at der uden personsanseelse er plads til alle etniciteter i Guds menighed.

Glædelig jul.

Kærlig hilsen
Poul Henning