Den rådne kartoffel

Idet jeg åbnede vores udendørs boks, hvor vi opbevarer kartofler, gulerødder med mere i vinterperioden, blev jeg mødt af en grim stank. En kartoffel var rådnet og havde smittet flere. Posen var slimet, og de fleste kartofler stod ikke til at redde.

Jeg var, udover at det var et ulækkert syn, fascineret af den magt, den ene kartoffel havde til at påvirke og smitte alle de andre. Det fik mig til at tænke på mit eget liv. Tænke på, hvilken magt og position, vi hver især har. Vi kan igennem vores liv og handlinger påvirke andre på godt eller ondt. Ikke dermed sagt, at valget altid er bevidst.

Ofte foregår det på et helt ubevidst plan, hvor vi er påvirket af vores tanker og følelser og ud fra dette drager nogle slutninger, som er subjektive. Senest oplevede jeg, efter nogle hårde dage på arbejdet og alt for lidt søvn, at vågne op og bare være irriteret. Jeg syntes, alle andre om mig var egoistiske, idiotiske, larmende etc. etc…

Må med skam indrømme, at jeg gik meget af dagen i samme tænkning uden at opdage, at problemet lå hos mig selv, og al vreden sivede ud. På et tidspunkt i al min ”retfærdige vrede” blev jeg mindet om, hvilken stank jeg spredte. En stank af vrede, frustration, utålmodighed og selvmedlidenhed og meget andet.

Det hjalp at opdage det og give de følelser, der lå til grund for det, tilbage til Gud. Lade ham bære det og møde mine behov. Jeg ved med mig selv, at jeg ikke ønsker at være sådan. Jeg ved også, at jeg er et helt almindeligt fejlbarligt menneske, som hurtigt bliver optaget af mine egne behov, så optaget, at jeg har brug for Guds lys ind over mig. Jeg har brug for, at han lyser som en projektør og viser mig, hvad der bør ligge i Hans hænder.
Johannes kap 1:4-5:”I Ham var der liv og livet var menneskets lys, lyser skinner i mørket, og mørket greb det ikke”

Ved at blive i mørket bliver jeg ikke en person, der lyser op. Dette gør, at når mørket sænker sig, er andre ikke i stand til at følge efter mig, for der er intet lys at se. Andre kan ikke holde varmen hos en, så i stedet søger de væk, når verdens kulde overvælder eller trækker sig tilbage i ensomhed. Lad os i stedet starte dette år op med at være et genskin af Guds lys og dele det med dem, vi er omkring.