Aalborgkirke får to ungdomspræster – og to lovsangspræster

Maya Joy Rosendahl og Jens Gabriel Sand skal være ungdomspræster. Ægteparret Josefine og Daniel Fuglsang bliver lovsangspræster i Aalborg Citykirke.

Josefine og Daniel Fuglsang har været på bibelskole i USA i et år, hvor Daniel tog 3. år på Bethel Bible college, mens Josefine har været personlig assistent for en præst/lærer på skolen. De skal nu være frivillige lovsangspræster. Josefine er en del af teamet i ”Lovsyng”, som arrangerer konferencer mv. og så har hun selv udgivet to EP-er.

Pr. 1/8 2023 indsættes to nye ungdomspræster i Aalborg Citykirke: Maya Joy Rosendahl og Jens Gabriel Sand. Samtidig får kirken også nye frivillige lovsangspræster, nemlig Josefine og Daniel Fuglsang.

De nye præster beskrives på Aalborg Citykirkes Facebookside.

Ungdomspræsterne

Jens Gabriel Sand har været intern og senere præsteaspirant og en del af præsteteamet i over fire år, og p.t. virker han også som teenagepræst i kirken. Derudover begynder han til sommer på lærerseminariet.

Maya Joy Rosendal har til sommer været en del af ungkirkes lederteam i tre år, hvor hun for nærværende står for koordinering af livsgrupperne.
Hun er særligt involveret i pastoralomsorgen blandt de over 120 unge, som netop er med i grupperne.
Til daglig læser hun Internationale Studier ved Aalborg Universitet.

Dygtige ledere

På facebooksiden kan man læse om de nye ungdomspræster og deres opgaver:

Maya Joy Rosendal, som læser Internationale Studier i Aalborg, har til sommer været en del af ungkirkes lederteam i tre år.

– Maya og Jens er begge dygtige ledere, der evner at samle folk og skabe retning – og så kender de ungkirke indefra efter at have været en del af det i så mange år. Derfor bliver overgangen også lavet løbende, i løbet af foråret og sommeren. Der vil ske en intensivering i mentorskab og overdragelse af opgaver, således at de er klædt helt på til at løbe videre med stafetten efter sommerferien sammen med de kompetente teams af unge ledere, som er i kirken.

Lovsangspræsterne

Josefine og Daniel Fuglsang har været på bibelskole i USA i et år, hvor Daniel tog 3. år på Bethel Bible college, mens Josefine har været personlig assistent for en præst/lærer på skolen. De to har sagt ja til at træde ind som frivillige lovsangspræster, samtidig med at de begge skal tage overbygning på deres tidligere uddannelser.

De har en god baggrund for at gå ind i opgaven, da de begge er lovsangere og Josefine er en del af teamet i ”Lovsyng”, som arrangerer konferencer mv. og så har hun selv udgivet to EP-er.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Brænder for opgaven

Om opgaven siger de to: Vi brænder for, at folk må møde deres Skaber og blive grebet af kærlighed, når de løfter deres stemme og ser mod Ham. At folk gennem lovsang må få et personligt og inderligt møde med Kongernes Konge, som sidder på tronen, og at det må forvandle deres liv. Kirken sætter stor pris på, at de to unge vil gå ind i opgaven: Vi glæder os til, at de skal komme til menigheden, hvor de også vil blive en del af kirkens præsteteam.

Jens Gabriel Sand har været intern og senere præsteaspirant og en del af præsteteamet i over fire år, og p.t. er han også teenagepræst i kirken.

Én ungdomspræst bliver afløst af to studerende

Citykirken skriver om processen med at finde nye ungdomspræster: Siden den nuværende ungdomspræst Mathias i maj ’22 bekendtgjorde sit ønske om at overdrage ansvaret efter august ’23, har menighedsrådet i samspil med ham været i en afklarende proces om, hvem de skulle kalde til opgaven.

Her blev det hurtigt tydeligt, at den skulle gives videre til to personer, såfremt de begge var studerende, fordi ungkirke efterhånden er blevet så omfattende en størrelse, at én studenterstilling til at imødekomme denne ville være for “dårlig en normering”, når der også skal være tid til uddannelsen. Efter flere møder og samtaler kom vi frem til at kalde Jens og Maya til sammen at lede ungkirke ind i det næste kapitel, og det har de lykkeligvis begge takket ja til!


Artiklen fortsætter efter annoncen: