Ole mistede sin unge hustru og sin gård

Da Ole Holm var 12 år læste han i forældrenes slidte børnebibel, at Jesus også helbredte de syge.

”Jeg havde aldrig hørt nogen fortælle om det i de kredse, vi kom i, men da jeg læste det, var det ligesom det ramte mig, det talte ind i mit hjerte, og jeg sagde til Jesus: Det vil jeg gerne opleve,” fortæller Ole.

”Da jeg flyttede hjemmefra og skulle stå på egne ben, fandt jeg ud af, at dét var jeg ikke god til. Jeg ville gerne fortsætte med at være kristen, men jeg ville også gerne prøve alt det spændende i verden. Så jeg bevægede mig længere og længere ud. På et tidspunkt oplevede jeg, at Gud ligesom slap mig. Det var nok nødvendigt, for han ville ikke nøjes med at have mig 20 pct. Han ville have mig 100 pct. Efter tre år i ”verden” vidste jeg, at det duede ikke. Det var koldt og det var dyrt,” siger Ole på godt jysk.

”En aften bøjede jeg mine knæ ved sengen og sagde: Jesus, jeg vil tilbage til dig.”

Drømmen brast

”Efter et års tid mødte jeg en fantastisk ung pige. Vi blev forelskede og ønskede at bygge vores liv sammen. Vi købte en gård og regnede med, at det var der, vores livsværk skulle lægges. Halvanden måned efter at jeg havde overtaget gården, blev vi gift. Vi troede, det var en dans på roser – det var det også, men det var dem med en masse torne på. Vi begyndte i 1976, hvor der var tørkeår. Så vi fik en ordentlig økonomisk lussing. Da vi endelig var ved at komme ovenpå igen, løb vi ind i en masse uheld. Da min kone fødte vores tredje barn, blev det konstateret, at hun var syg – med kræft. Der gik kun et år, fra det blev konstateret, til hun døde. Men det år ville jeg alligevel nødigt have undværet. For dér fandt jeg ud af, at Jesus er der hele tiden – 24 timer i døgnet. Jeg behøver ikke folde mine hænder på en bestemt måde. Han er der alligevel.”

Som et sædekorn

”Mens min kone var syg, sagde hun en dag til mig: Ole, hvis min død betyder, at bare to mennesker bliver frelst her i Fjelstervang, så er det ikke forgæves.
Det var svært at høre på, men også fantastisk, at hun kunne tage det sådan. Det gik først op for mig 12 år senere, da jeg sad og bad til frelse med to mennesker fra Fjelstervang, hvor vi boede dengang. Hun var virkelig som et sædekorn, der blev lagt i jorden, og som gav liv til andre. Engang, hvor jeg fortalte om hende i en gruppe, var der en dame, der havde mistet sin mand, som spurgte, om jeg da ikke var bitter. Nej, det syntes jeg ikke. Men det var hun. Hun var vred på sin mand, fordi han var død. Så spurgte jeg, om hun gerne ville af med sin smerte. Så bad jeg for hende til frelse, og derefter bad jeg for de andre. Bagefter spurgte jeg, om der var nogen, der havde fysiske smerter. Ja, det havde hun. I nakken og skuldrene. Hendes arme var ikke lige lange. Men da jeg bad for hende, satte Gud skuldrene på plads. Hun kom med et udbrud, da det skete. Hun kunne ikke holde det tilbage.”

Overnaturlig viden

De kommende år oplevede Ole gang på gang, at han fik en særlig indsigt i et søgende menneskes liv. Når han tog mod til sig og fortalte dem, hvad han mente at have opfattet, åbnede det ofte for en snak om dybe problemer – men også for frelse, helbredelse og udfrielse for det, der plagede.

”Engang var jeg inviteret til at tale et sted i Jylland. En kvinde følte sig meget ramt af talen. Hun troede, at de andre havde fortalt mig om hendes liv, for ordene var som talt direkte til hende, men jeg anede ingenting. Dem, der havde inviteret mig, sad og krummede tæer. Kvinden blev så vred, at hun ville gå hjem, da vi skulle have kaffe. Jeg fik mulighed for at tale med hende, og nu forstod hun, at jeg ingenting vidste om hendes fortid. Så forstod hun også, at det var Helligånden, der stod bag, og det endte med, at hun tog imod Jesus den aften. Hun havde levet et dobbeltliv som en ”pæn” pige, men samtidig havde hun haft flere seksuelle forhold. Da hun blev gravid, vidste hun derfor ikke, hvem faderen var. Hun fødte barnet, men mistede det, fordi en af hendes venner mishandlede barnet, så det døde,” fortæller Ole.

Men Gud kendte pigens ulykkelige historie og hjalp hende ved at give Ole et kundskabsord. Senere blev hun lykkeligt gift og fik en lille pige. Det viste sig dog, at pigen ikke kunne se. Parret var med til et møde, hvor Ole talte, og der blev bedt for den lille. Efterfølgende fortalte moderen, at pigen nu kunne se normalt.

Følte sig rig – trods økonomiske problemer

”Selv om jeg havde mistet min kone, og min gård var gået på tvangsauktion måneden efter min kones død, så var jeg alligevel rig, for jeg havde mine tre små børn. De var 1, 3 og 4 år. De holdt mig i live. Der var ikke tid til at falde i et sort hul,” husker Ole.

”Den dag, vi begravede min kone, tog min svigerfar mig ved armen og sagde: Ole, det vi ønsker for dig, det er, at du må få en ny kone. Jeg forstod ikke, at han kunne sige det lige ovenpå begravelsen, men jeg vidste, at jeg havde hans velsignelse, den dag jeg var klar til at komme videre.”

Bad om en mor

”Kommunen havde bevilget en ung pige i huset, men efter et år skulle hun have en uddannelse. Så fik vi en ny, men efter et år skulle hun også videre. Åh nej, tænkte jeg, og så sagde jeg direkte til Jesus: Hvis det kan passe i dit kram, Jesus, så må du godt sende en kvinde, som kan blive mor for mine børn og hustru for mig. Da var jeg lige blevet 30. Så jeg tænkte, det ville være passende med en på min egen alder, men der kom en på 20 år. Jytte. Nå, så er det ikke nu, tænkte jeg. Men søndagen efter vidste vi bare, at vi skulle giftes. Det blev vi tre måneder senere. Vi fortalte det ikke til nogen, men min ældste datter havde et par uger efter, at Jytte var kommet ud til os, spurgt Jytte, om hun måtte komme med til hendes bryllup. Jytte sagde, at det var da ikke sikkert, hun skulle giftes, men min datter sagde: Jo, for du skal giftes med far. Jytte havde kort før, hun mødte mig, fået en profeti om, at hun skulle begynde at forberede sig på ægteskab, og min mor havde et halvt år før fået et syn, hvor hun så mig komme hjem med en ny kone.”

Hemmeligt bryllup

”Jeg orkede ikke at holde et offentligt bryllup, så vi tog ned til præsten og spurgte: Vil du vie os, og vil du holde din mund med det? Han sad lidt og grundede over det, så spurgte han: Må jeg ikke godt fortælle det til min kone? Kirkebetjeningen fik heller ikke noget at vide, for de kendte os og svigerforældrene. Da vi kom ned til kirken, mødte vi graveren, og han sagde: Nå, det er jer. Da vi gik op til alteret, hoppede børnene over til kirkesangeren, som de kendte. Så det var dejligt. Mens vi var inde i kirken, var mine svigerforældre på kirkegården ved graven sammen med deres to døtre. De fortalte bagefter, at de havde undret sig over, at der var lys i kirken. Vi var enige med dem om, at det sammentræf ikke var tilfældigt. Børnene havde bestemt bryllupsmiddagen: Kartoffelmos og røde pølser, og mens vi spiste, ringede svigermor: Kom ned og besøg os. Det gjorde vi så. Svigermor sagde til Jytte ude i køkkenet: Det er da farligt, som I er pæne i tøjet i dag. Ja, men vi har også lige været nede og blive gift, svarede Jytte. Så blev der glæde, og der blev sat blomster og lys på bordet, så det kunne blive fejret. Det var dejligt at vide, at vi havde deres velsignelse.”

Snydt af ”slangen”

Efter at Ole og Jytte var blevet gift, var de begge involveret i at hjælpe andre gennem samtaler og forbøn. Jytte havde troen med hjemmefra og havde altid været en meget engageret kristen. Men som man kunne læse i en artikel om hende i Udfordringen 12. maj 2023, så blev Jytte ”snydt af slangen” og blev så forvirret gennem samtaler med en nyreligiøs nabo, at hun var ved at opgive sin kristne tro.

Artiklen kan stadig findes på Udfordringens hjemmeside under titlen: Jytte Holm blev snydt af ’slangen’ og fik angst og depression i 14 år. Jytte kom dog ud af sin forvirring og angst, da hun igen blev præsenteret for det kristne budskab på en sommerlejr. Nu arbejder hun sammen med sin mand om at hjælpe mennesker med problemer. Deres tjeneste har specielt udviklet sig i retning af at hjælpe mennesker med seksuelle blokeringer på grund af incest eller andre forhold.

”Der kom en ung kvinde til os og fortalte om sine traumer. Vi fik bedt for det, og vi regnede med, at vi nu var færdige, men pludselig sagde hun: Jeg er forresten biseksuel. Jeg nåede ikke at tænke mig om, før jeg udbrød: Det tror jeg ikke på. Det er simpelthen en løgn, der er plantet i dit hoved. Kvinden røg op som en raket og råbte og blev meget vred og løb ud af køkkenet.”

Ole sundede sig lidt, før han gik ind i stuen og bad om tilgivelse for, hvis han havde såret hende. Lidt efter kom hun ud i køkkenet, hvor de snakkede videre.
”Jeg er ikke i tvivl om, at hun blev fri af den løgn, der var kommet ind i hendes hoved. Da hun tog hjem, fik vi et ordentligt knus. Jeg tror, vi kommer til at se flere af den slags tilfælde, for der er mange, som har problemer på det seksuelle område.”