Ole mistede sin unge hustru og sin gård
Gud hørte Oles bøn om en ny mor for børnene. I dag hjælper Ole og hans kone mennesker fri af deres traumer og seksuelle problemer.
Da Ole Holm var 12 år læste han i forældrenes slidte børnebibel, at Jesus også helbredte de syge.
”Jeg havde aldrig hørt nogen fortælle om det i de kredse, vi kom i, men da jeg læste det, var det ligesom det ramte mig, det talte ind i mit hjerte, og jeg sagde til Jesus: Det vil jeg gerne opleve,” fortæller Ole.

