Svar på kommentar til kronikken om alkohol
Anne Manning-Pedersen
I Udfordringens leder skrev Simon Thidemann i sidste uge, at det er vigtigt at tale sammen, især når vi er uenige. For samtalen bygger bro og bevarer de gode, stærke relationer. Jeg er helt enig. Det gælder ikke mindst de emner, der har med troen og Bibelen at gøre. Derfor: Tak til dig, Ole Frederiksen Beinthin, fordi du skrev og imødegik min opfattelse. (Læs Ole Frederiksen Beinthins debat her)
Jeg værdsætter uenighed, fordi det motiverer mig til at arbejde grundigere med et emne – ikke for min egen skyld, men til gavn for dem, jeg ønsker at præge med det, jeg skriver. Fordi Bibelen blev skrevet af jøder og fortolket troværdigt af jødiske rabbinere, er det interessant at se på, hvordan vin blev lavet, og hvad rabbinerne anbefalede med hensyn til brugen af denne drik.
Selv om jeg skrev, at der er to ord for vin, er der faktisk mindst 10 hebraiske ord og mindst 8 græske ord for vin. Ordenes betydning dækker alt fra den saft, der findes i druen og nypresset druesaft, Tirosh, til den mest fermenterede druesaft, yayin, som kunne have et alkoholindhold på op mod 11-12 procent. Denne vin blev aldrig drukket ublandet.
Det mindste blandingsforhold var 1 del vin til 3 dele vand, hvorved alkoholprocenten kom ned på 2,75-3 %. Grækerne ville ofte fortynde vinen i forholdet 1:1 eller 2:1, hvorved alkoholprocenten ville blive mellem fire og syv procent. Derimod så jøderne indtagelsen af ublandet vin som noget negativt, og de gamle rabbinere forbød det ligefrem! (Se Charles L. Quarles’ artikel ”Does approval of the use of New Testament Wine justify use of modern alcoholic beverages?”)
Vin i Ny Testamente var altså typisk stærkt fortyndet. Nogle rabbinere forbød den traditionelle bordbøn over vin ”indtil man har fortyndet den med vand, så den kan drikkes”. Talmuds rabbinere lærte, at ufortyndet vin kun kunne bruges til fremstilling af medicin. Det er også vigtigt at bemærke, at fermenteringen på Bibelens tid var en naturlig proces, i modsætning til vinproduktionen i vore dage.
På Bibelens tid havde man ikke adgang til de samme avancerede fermenterings- og destillationsprocesser, som vi kender. I vor tid kan disse processer ligefrem producere dødsensfarlig alkohol som den polske Spirytus vodka, der har et alkoholindhold på 96%. Ole har ret i, at vin blev brugt til at ”rense” drikkevand med, og at både børn og voksne drak ”lidt vin” af hensyn til deres maver, som Paulus skrev til Timoteus.
Jødiske bibelforskere bruger betegnelsen ”sød” eller ”ny” om en vin, som ikke måtte være over 40 dage gammel fra den dag, hvor saften blev presset af druerne. Efter 40 dages forløb var der ikke længere tale om ”ny vin”, fordi den efterhånden blev mere og mere fermenteret, så den ikke kunne drikkes af alle og enhver. Derfor blev den vin, Jesus skabte under brylluppet i Kana, rost så højlydt, fordi man kunne drikke meget af den i ufortyndet form – og alligevel ikke blive fuld af det. Derfor blev denne vin med rette kaldt ”god”.
Den første synd efter skabelsen var ulydighed, og vi lever alle med følgevirkningerne af denne synd. Den første synd efter syndfloden var drukkenskab, og en hel familielinje måtte efterfølgende leve med følgevirkningerne. For her lå Noa, som var sin samtids mest retfærdige mand, både fuld og skamløst nøgen – og han forbandede sin egen søn for at have talt om sin fars fuldskab.
For mig at se taler Bibelens første omtale af vin og dennes konsekvenser klart og tydeligt om, at vin kan føre til synd – og derfor bør undgås. Jeg er enig i, at evnen til at tåle alkohol er afgørende for, om nogen skal drikke, og i så fald hvor meget. Men Gud sagde til Aron i 3. Mosebog 10, 9-11:
”Vin og stærk Drik må hverken du eller dine Sønner drikke, når I går ind i Åbenbaringsteltet, for at I ikke skal dø. Det skal være eder en evig gyldig Anordning fra Slægt til Slægt, for at I kan gøre Skel mellem det hellige og det, der ikke er helligt, og mellem det urene og det rene, og for at I kan vejlede Israelitterne i alle de Love, Herren har kundgjort dem ved Moses.” (Fra bibeloversættelsen Dette er Bibelen på dansk fra 1933)
Jeg foretrækker at vælge det, som Gud siger og ønsker, at jeg gør, frem for at følge andre menneskers tolkning, når det gælder disse enkle ord. Verden over er alt for mange liv og familier blevet ødelagt på grund af alkohol. Det har ført til oprettelsen af mange organisationer, som prøver at forebygge og helbrede alkoholisme. For hvem ved, om de vil blive afhængige eller ej? Spørg en hvilken som helst ”tørlagt” alkoholiker, som kommer til AA-møder, og han vil fortælle dig, at bare en enkelt genstand kan være én for mange.
Når det gælder brug af alkohol, tænker jeg på Jesus’ svar, da han blev spurgt om skilsmisse i Matt. 19,8-9. Han sagde, at Moses havde tilladt skilsmisse på grund af deres hårde hjerter, men sådan havde det ikke været fra begyndelsen. Hvorfor vil nogen finde på at udsætte sig selv for fristelse, når Bibelen siger, at vi skal flygte fra fristelsen, så den ikke leder os til synd?
Jeg mener stadig, at Bibelen råder os til at holde os fra alkohol for at beskytte os mod dens farer og følgevirkninger. Det er helt op til den enkelte, om man vil drikke eller ej, men desværre kan de negative konsekvenser ved alkohol ramme en større kreds af mennesker omkring den, der drikker. Det er en alvorlig sag, som vi bør have med i overvejelserne.