Vi er alle – store som små – helt afhængige af Guds nåde

I den kommende uge er der igen Evangelisk Alliances Bedeuge, hvor vi mødes på tværs af kirkesamfund for at bede sammen. Normalt ved vi jo nok hvilket kirkesamfund, der har mest ret, og vi ved hvem, der har verdens bedste teologi. Jeg er i hvert fald god til at male skræmmebilleder op af ”de andre”. Men i den kommende uge holder vi ”våbenhvile” og beder sammen. Dejligt!

Prøv at forestille jer, hvad der ville ske, hvis Jesus trådte ind sådan en alliance-aften. Vi vil nok sidde ude på kanten af vores stole (hvis vi overhovedet sidder ned!): Hvem af os mon har ret? Vi er samlet her alle sammen. Nogle af os må da være tættere på sandheden end ”de andre”.

Sådan spurgte disciplene allerede Jesus dengang: Hvem af os er den største? Og så gør Jesus det, som han er så god til: Han gør noget uventet. Jesus hiver ikke en bestemt kirkeretning frem, men han tager et lille barn frem: I kan lære af barnet. Ja, tag imod Guds rige som et lille barn – ellers kommer I ikke ind i himmelen”. Jesus forsvinder, og så tager de kloge hoveder over: Hvad betød det?

Hvad kan vi lære af børn?

Ja, hvad er det, barnet kan, som vi kan lære af? Skal vi være uskyldige som små børn? Nej, for jeg tænker ikke, at børn er uskyldige. Hånden på hjertet, det ved de fleste forældre også. Om ikke andet så finder vi ud af det, når barnet når op til jeg-vil-have-slik-og-det-skal-være-nu-eller-jeg-skriger-alderen. Skal vi have en tro som et lille barn?

Et barn tænker ikke så meget over troen, men tror bare. Mange roser sig af at have en barnetro: ”Jeg har bare en enfoldig barnetro.” siger de med en lille tåre i øjet. Vokser vores tro ikke fra barnetroens ABC til en voksentro, så er der noget galt. Så jeg tænker ikke, at det er deres tro, vi kan lære af. Hvad kan barnet så, som vi skal kunne?

Jeg tænker, at jeg stiller det forkerte spørgsmål. I verden handler det om, hvad man kan, men i Himmeriget er alting vendt på hovedet. I Guds rige er det ikke, hvad et barn kan, der gør det stort, men det er, hvad et barn ikke kan, der gør det stort. I Guds rige er det ikke, hvad barnet selv er, der gør det stort, men det er, hvad det ikke er i sig selv.

Børn som børn kan ikke andet end at være under deres forældres beskyttelse – de er totalt afhængige. Og på samme måde skal vi vide os totalt afhængige af Gud. Vi skal ikke være noget i os selv, bygge på os selv eller vores kunnen, viden og stærke tro. Vi skal aflægge vores stolthed, vores små kæpheste, vores ”verdens bedste teologi” og være afhængige Gud.

Guds nåde er nok

Da jeg blev indsat som præst første gang, fik jeg et gammelt broderi med indskriften ”Guds Nåde er mig nok”. Det hænger stadigvæk på mit kontor som en god påmindelse. Når jeg føler mig utilstrækkelig: Guds nåde er mig nok. Når jeg føler, at jeg kan klare alt og har gennemskuet alt: Guds nåde er mig nok.
Jeg har brug for Guds nåde. Det er, hvad jeg lever af og dør på.

Livet under den overskrift, det er som at være som barn. Afhængighed er den kristnes største dyd, og at få stillet den afhængighed hos Gud er den største gave.

Fælles om samme nåde

Når vi mødes til Alliance Bedeuge, så lad os mødes som mennesker, der lever af den samme nåde. Ja, vi er ikke enige om alle ting, og ”de andre” lukker sikkert øjnene overfor centrale og tydelige bibelvers. Men uanset om vi har ”verdens bedste teologi”, så er vi alle helt og aldeles afhængige af Guds nåde. Lad os sammen lægge alt vores til side og bare komme til Jesus, modtage hans velsignelse og med den over os og i os vende ud til vores liv med hinanden. Både vores kristne og ikke kristne medmennesker. ”Og han tog dem i favn og lagde hænderne på dem og velsignede dem.”

Søndagens tekst: Mark. 10,13-16

Hvordan man får adgang til Guds rige

13 På et tidspunkt bragte nogle forældre deres børn hen til Jesus, for at han skulle velsigne dem. Men disciplene ville jage dem bort.

14 Da Jesus så det, blev han vred og sagde: „Lad børnene komme til mig. I må ikke hindre dem, for det er sådan nogle som dem, der får adgang til Guds rige.

15 Det siger jeg jer: Den, der ikke tager imod Guds rige på samme måde, som et barn tager imod, kommer slet ikke ind i det.”

16 Så tog han børnene ind til sig, lagde hænderne på dem og velsignede dem.

Teksten er fra Bibelen på Hverdagsdansk