Hvad vælger du?
Benny Lund Majland
Aalborg
Her er et lille tankeeksperiment. Du skal rejse til et fremmed land, hvor der er fred, overflod og retfærdighed. Landet har dog nogle love, som du ikke kender, men også et retssystem, som straffer hårdt, hvis du bryder loven. Da du ankommer til landet, møder du landets leder, som stiller dig overfor to valgmuligheder. Det, du vælger, vil gælde for dig, når du bor i landet.
Den ene er den nådefulde dommer. Hvis du vælger den mulighed, vil du altid blive tilgivet, hvis du kommer til at bryde loven. Den anden er fuldkommen vished om loven, men nu det er op til dig at vælge at gøre det, som du altid ved er det rigtige i forhold til loven. Hvad vælger du?
Her er nogle bibelvers, som du kan vælge at læse for at udlede, hvad Gud ser, som det gode valg:
“v13 For det er ikke dem, som hører loven, der er retfærdige for Gud, men de, som gør loven, vil blive gjort retfærdige. v14 For når hedningerne, der ikke har loven, af naturen gør, hvad loven siger, så er de, uden at have en lov, deres egen lov. v15 De viser, at de har den gerning, som loven kræver, skrevet i deres hjerte, og deres samvittighed optræder som vidne, og deres tanker anklager eller forsvarer hinanden – v16 på den dag, da Gud dømmer det, som skjuler sig i mennesker, efter mit evangelium ved Kristus Jesus.” (Romerbrevet kapitel 2)
v21 Men nu er Guds retfærdighed åbenbaret uden lov, bevidnet af loven og profeterne, v22 Guds retfærdighed ved tro på Jesus Kristus for alle, som tror. Der er ingen forskel; v23 for alle har syndet og har mistet herligheden fra Gud, v24 og ufortjent gøres de retfærdige af hans nåde ved forløsningen i Kristus Jesus. v25 Ham gjorde Gud ved hans blod til et sonoffer ved troen for at vise sin retfærdighed, fordi han havde ladet de tidligere synder ustraffede, v26 dengang han bar over med dem, for i den tid, der nu er inde, at vise sin retfærdighed, så han selv er retfærdig og gør den retfærdig, som tror på Jesus.
v27 Hvad bliver der så af vores stolthed? Den er udelukket! Ved hvilken lov? Ved gerningernes? Nej, ved troens lov! v28 For vi mener, at et menneske gøres retfærdigt ved tro, uden lovgerninger. v29 Eller er Gud måske kun jødernes Gud og ikke også hedningernes? Jo, også hedningernes, v30 så sandt som Gud er én og gør den omskårne retfærdig af tro og den uomskårne retfærdig ved den samme tro. v31 Sætter vi så loven ud af kraft ved troen? Aldeles ikke! Vi gør loven gældende.” (Romerbrevet kapitel 3)
“v31 Der skal komme dage, siger Herren, da jeg slutter en ny pagt med Israels hus og med Judas hus, v32 en pagt, der ikke er som den, jeg sluttede med deres fædre, den dag jeg tog dem ved hånden og førte dem ud af Egypten. De brød min pagt, skønt det var mig, der var deres herre, siger Herren. v33 Men sådan er den pagt, jeg vil slutte med Israels hus, når de dage kommer, siger Herren: Jeg lægger min lov i deres indre og skriver den i deres hjerte.” (Jeremias Bog kapitel 31)
“v1 Mine børn, dette skriver jeg til jer, for at I ikke skal synde. Men hvis nogen synder, har vi en talsmand hos Faderen, Jesus Kristus, den retfærdige; v2 han er et sonoffer for vore synder, og ikke blot for vore, men for hele verdens synder. v3 Og deraf kan vi vide, at vi kender ham: hvis vi holder hans bud. v4 Den, der siger: »Jeg kender ham,« men ikke holder hans bud, er en løgner, og sandheden er ikke i ham; v5 men den, der holder fast ved hans ord, i ham er Guds kærlighed i sandhed fuldendt.
Deraf ved vi, at vi er i ham. v6 Den, der siger, at han bliver i ham, skylder også selv at leve sådan, som han levede.” (Johannes andet brev kapitel 2)