At se med nådens briller

De havde oplevet meget sammen – Jesus og Peter siden den dag Andreas præsenterede Jesus for sin bror Peter. Dengang mødte Jesus Peter med ordene: ”Du er Simon, Johannes’ søn; du skal kaldes Kefas – det er det samme som Peter.” Joh. 1,22.

Og en klippe var og blev Peter for den første kristne menighed. På trods af op- og nedture, svigt og manglende mod såvel som heltemod og veltalenhed, så var Peter kaldet, og det kald ændrede sig aldrig. Paulus har nok gjort samme erfaring, for han udtrykker: ”For sine nådegaver og sit kald fortryder Gud ikke.” Rom.11,29

Kald og nådegaver får vi ikke som en medalje for god opførsel eller for at være uden fejl. Kald og nådegaver gives uafhængigt af præstation. Alt af nåde. Nåde er et begreb, der er vanskeligt at gribe i det virkelige liv. Det er vigtigt at huske på, når vi føler os kaldede til at pege fingre ad andre. Og det er værd at tage til indtægt, når vi føler, vi ikke selv slår til.

Nåden er med til at skabe balance imellem os mennesker. Uden nåden, så er det de stærke, der bestemmer og fortæller, hvad der er ret og rigtigt. Men magt og tvang har aldrig været en god indikator for retfærdighed.

At se med nådens briller

Når vi ser både på os selv og hinanden med nådens briller, så ser vi et helt andet billede, end der ofte males frem. Vi ser et potentiale, som hører til i Guds husholdning. Pludselig mangfoldiggøres vores lille ”madpakke”, så det velsigner tusinder.

Jeg er i gang med at læse op på nogle historiske beretninger fra Frelsens Hærs første tid i Indonesien. Dengang var det en koloni under Holland og kaldtes Hollandsk Indien. Vi er tilbage i det første årti i 1900-tallet. Mange missionærer fra Holland og fra de nordiske lande blev sendt derud for at starte arbejdet op og udvikle det. Her til sommer vil jeg fejre mit 40-års jubilæum som frelsesofficer med en tur til Java i Indonesien og gå i missionærernes fodspor.

Der var fx doktor Johannes Wille. En øjenlæge fra Køge, der tilsluttede sig Frelsens Hær og rejste ud til Java, hvor han påbegyndte en øjenklinik. I dag har Frelsens Hær et hospital med speciale i øjensygdomme på selv samme sted. Og så var der Christian Bojsen, der rejste derud med kone og børn. Det tog to måneder med tog gennem Europa og skib fra Italien via Suezkanalen og det indiske ocean at komme om på den anden side af kloden.

Efter kun 10 dage efter ankomsten døde han af kolera. Man kan med rette spørge, hvorfor det skulle ske? Livet er fuldt af mangler og fejl – men også glæder og succeser. Hverdagen er en række af begivenheder, som vi bedst muligt manøvrerer os igennem. Vi må leve med de fejlgreb, vi kommer til at gøre og vide, at nåden også dækker dem. Samtidig kan vi glæde os over de succeser, vi opnår, og alt det som lykkes, og forstå at det også er et resultat af Guds nåde i vores liv.

Jeg vil runde af med at citere et digt, jeg skrev i 2006:

Livet

Jeg har filosoferet lidt over livet,
at ingenting er givet,
men blevet – som et resultat af de valg vi har gjort.

Vi vælger nogen gange i blinde,
vi håber og tror, at vi vil finde
en krukke fuld af lykke,
dér, hvor regnbuen ender,
og bedst som vi står der, så er det vi kender,
at livet er gået – hvad har jeg dog nået?

Men han, som mig skabte,
er jeg sikker på ingenting tabte,
af det som var vigtigt,
så livet blev rigtigt.

Jeg skal ikke fortryde,
men smile og nyde,
hvert øjeblik jeg fik,
hvert minut som gik.

Mit liv er en gave, der har sat sine spor,
måske ganske få, måske fler’ end man tror.

I hans stærke hænder
jeg begyndte – og ender,
men indtil det sker
vil jeg samle på fler’
af de dage, som tæller,
mærke livet der vælder
med lyst og med savn,
til spild og til gavn.

Søndagens tekst: Joh. 21,15-19

Peter siger igen ja til at følge Jesus

15 Efter at de havde spist, trak Jesus Simon Peter til side og sagde til ham: „Simon, Johannesʼ søn, elsker du mig mere end de andre gør?” „Ja, Herre,” svarede Peter, „du ved, at jeg holder af dig.” „Så pas mine lam,” sagde Jesus.

16 Jesus gentog spørgsmålet: „Simon, Johannesʼ søn, elsker du mig?” „Ja, Herre,” sagde Peter, „du ved, at jeg holder af dig.” „Så tag dig af mine får,” sagde Jesus.

17 For tredje gang spurgte han: „Simon, Johannesʼ søn, holder du virkelig af mig?” Peter blev bedrøvet over, at Jesus stillede det samme spørgsmål tre gange. „Herre, du kender alle ting,” sagde han, „du ved, at jeg holder af dig.” „Så pas mine får,” sagde Jesus.

18 Derefter fortsatte han: „Det siger jeg dig, Peter: Da du var ung, bandt du selv et bælte om livet og gik hvorhen, du ville. Men når du bliver gammel, vil du komme til at løfte armene, og en anden vil binde et reb om livet på dig og føre dig derhen, hvor du ikke har noget ønske om at gå hen.”

19 Jesus sagde de ord for at tilkendegive, hvordan Peter skulle dø til Guds ære. Derefter sagde Jesus til ham: „Følg mig!”

Teksten er fra Bibelen på Hverdagsdansk