”Svære følelser er ikke noget, der skal drives ud”
Rune Kærlet er psykoterapeut og præst. Han har på egen krop oplevet, hvad det kan gøre, hvis man lukker ned for sine følelser, men også, hvad det kan gøre, hvis man lukker op. Han har oplevet at få mangelfuld rådgivning i kirken, da han var midt i en krise. Han mener, at kirken generelt har været for dårlig til at håndtere følelser. Det vil han være med til at ændre, fordi tro og følelser hænger sammen, siger han.