Da Adnan fra Yemen blev kristen, krævede hans hustru skilsmisse
Adnan blev gjort arveløs; han mistede både bil, butik og hjem – og måtte ikke se sin søn.

”Jeg blev født i en praktiserende muslimsk familie i det nordlige Yemen. Jeg var selv meget troende og gjorde alt, hvad min religion krævede af mig. Jeg meldte mig tidligt ind i Houthi-hæren, så da krigen brød ud i 2015, blev jeg forfremmet til en højere stilling. Jeg kæmpede, dræbte og havde et hårdt hjerte.”
Det fortæller Adnan, som vi her kalder ham af sikkerhedshensyn. Han har fortalt sin historie til Dansk Europamissions partnerorganisation vedr. Yemen, som har kendt ham i mange år og oplært ham i den kristne tro. Adnan fortsætter: ”Men efterhånden som krigen fortsatte, begyndte jeg at blive desillusioneret over al den kamp og drab. Hvordan kunne muslimer blive ved med at dræbe hinanden? Muslimer dræbte hinanden, blot fordi de var enten shia- eller sunnimuslimer.
Jeg besluttede at forlade slagmarken og i stedet åbne en købmandsbutik, så jeg kunne få en anden levevej end at kæmpe. På det tidspunkt var jeg gift og havde et barn.”
Hørte om Bibelen gennem internettet
”En dag overhørte jeg nogen sige, at kristne var dem, der stod muslimer nærmest. Det fik mig til at begynde at søge efter information om kristendommen på internettet. Jeg kom også i kontakt med kristne på de sociale medier, og vi havde mange samtaler. Især en mand hjalp mig meget og forklarede mange ting for mig. Bjergprædikenen rørte også mit hjerte på en helt særlig måde. Jeg tog skridt mod lyset.”
Mødte Jesus i en drøm
”Så havde jeg en drøm, der bekræftede, at jeg havde fundet sandheden. Jeg gav mit liv til Jesus, og da jeg gjorde det, var jeg overbevist om, at jeg måtte dele sandheden med andre. Jeg begyndte straks at dele min nye tro med de mænd, der arbejdede for mig i den butik, jeg ejede. Mændene var ivrige efter at lytte, og to af dem gav også deres liv til Jesus.”

Hustruen ville skilles, og Adnan mistede alt
”Men min kone lyttede til os, når vi talte og bad, og hun besluttede sig for at informere sin familie om det. En morgen forsvandt hun med min telefon og min bærbare computer, og det næste, der skete, var, at politiet dukkede op på min arbejdsplads og satte mig i fængsel. Dermed ændrede alt sig. Min kone krævede skilsmisse, så jeg mistede min kone og min søn, som jeg ikke har set siden, samt min bil, mit hus, min butik og min arv. Ugerne i fængslet var fulde af psykisk og fysisk tortur. Da jeg følte, at jeg ikke kunne holde det ud længere, fik jeg pludselig lov til at forlade fængslet, og jeg vidste, at Guds hånd var med i det.”
”Da jeg kom ud af fængslet, og min familie og naboer indså, at jeg ikke ville forlade den kristne tro, forsøgte de at dræbe mig. Den eneste udvej nu var at flygte, og det lykkedes mig at komme til et andet land i Mellemøsten.” ”Jeg har boet i dette land i nogle år nu. Min tro vokser, og min opførsel bliver også bedre. Det tager tid at slippe af med gamle dårlige vaner, men Herren er tålmodig og nådig over for mig. Disse år har heller ikke været lette, men der er ingen vej tilbage for mig. Jeg savner stadig min søn meget og håber, at han har det godt.”
”Jeg ved ikke, om livet nogensinde bliver let, eller om jeg nogensinde får min søn og min familie at se igen. Men Herren har givet mig en åndelig familie, og han er min himmelske Far. Jeg har evigt liv, og der venter et hjem på mig i himlen,” slutter Adnan sin historie.


