Skal man tro på alt det, Bibelen siger, for at kunne kalde sig troende?
Kære Anne
Jeg er begyndt at læse min bibel med det formål at læse den færdig på et år. Nogle af de ting, jeg læser, er så absurde! Er det vigtigt at tro på alt, hvad Bibelen siger, når jeg kalder mig selv troende?
Jeg har svært ved at tro på jomfrufødslen – eller at Jesus og Peter gik på vandet! Disse ting er i modstrid med videnskaben og de naturlove, vi kender til. Jeg håber, du kan give mig et bibelsk perspektiv på min kamp!
Ivrig efter at lære,
Andreas
Kære Andreas
Tillykke med din plan om at læse Bibelen igennem på et år. Jeg synes, det er en god start på din discipelskabsrejse. Jesus kaldte sine disciple til at gøre disciple – de skulle gå ud i hele verden og tale, som han havde lært dem, uden at gå på kompromis med sandheden, uanset omkostningerne. Den bedste måde at lære dette på er at læse og adlyde Bibelen. Nu til dit spørgsmål – jeg er enig i, at der er mange ting i Bibelen, der lyder absurde, men det betyder ikke, at de er umulige, især hvis vi tror, at Gud er almægtig og kan gøre hvad som helst!
Enhver, der begynder at vælge og vrage, hvad de kan eller ikke kan tro på, fordi det ikke er bakket op af videnskab eller naturlove, er i reel fare for at blive afsporet fra troen, for hvor sætter man grænsen for, hvad man kan eller ikke kan tro på? I min egen discipelskabs-vandring er der nogle skriftsteder, der hjælper mig, især når jeg læser noget, jeg synes lyder for absurd til at være sandt.
Det første skriftsted er 2. Timoteus 3,16-17, som siger, ”Ethvert skrift er indblæst af Gud og nyttigt til undervisning, til bevis, til vejledning og til opdragelse i retfærdighed, så at det menneske, som hører Gud til, kan blive fuldvoksent, udrustet til al god gerning.”
Hvor kommer tvivlen fra?
Med denne præmis er det første spørgsmål, jeg stiller mig selv: Tror jeg på dette? Hvis jeg tror, at hele Skriften er inspireret af Gud selv, er der ingen plads til, at jeg tvivler på noget skriftsted, jeg læser, uanset om jeg forstår det eller ej. Jeg bruger bevidst ordet tvivl her, fordi det at tvivle og det at stille spørgsmål er to forskellige ting. At stille spørgsmål er helt i orden, for det er gennem spørgsmål, at vi begynder at forstå Bibelen.
Men tvivl er en helt anden sag. Det var, hvad Eva gjorde i 1. Mosebog kapitel 3, da djævelen kom og spurgte hende: Har Gud virkelig sagt…? Faktisk gjorde han det samme med Jesus – Gud selv i kød og blod. I Matthæus 4,3 begyndte djævelen med: ”Hvis du er Guds søn…”. Hvad lavede djævelen først med Eva og derefter med Jesus? Han satte spørgsmålstegn ved noget, som Gud allerede havde sagt.
I Matthæus 3,17 sagde Gud: ”Dette er min elskede søn…”. Det var dette ord fra Gud, som djævelen forsøgte at underminere ved at stille et spørgsmål, der antydede, at Gud ikke rigtig mente, hvad han sagde. Med Eva lykkedes det djævelen at så tvivlens frø om, hvad Gud havde sagt, og resultatet er den triste historie om menneskeheden, som du og jeg lever i den dag i dag. Men i Jesu tilfælde lykkedes det ikke djævelen at underminere Guds ord, og det resulterede i tilbuddet om forløsning for hele menneskeheden, altså den frelse, som du og jeg er så privilegerede at have del i som Jesu disciple.
”Hvis jeg begynder at tvivle på én ting i Bibelen,
varer det ikke længe, før denne tvivl-virus spreder
sig som en sygdom til alt i Bibelen, som jeg ikke
forstår eller er uden for min fatteevne.”
Jesu sidste befaling til sine disciple var at ”gøre disciple” ved at lære mennesker alt, hvad han havde lært dem. Jeg tror, at vi implicit kan sige, at en af de allerførste ting, som Jesus lærte folk gennem sin livsstil, var det at tro på Guds ord uden at tvivle. Det betyder selvfølgelig ikke, at vi kan forstå alt, hvad Bibelen siger. Og det er også sandt, at vi sætter spørgsmålstegn ved det, vi ikke forstår. Her er det så, at fjenden bruger anledningen til at så tvivl med spørgsmål, der har potentiale til at afspore vores tro.
En virus, som spreder sig
Hvis jeg begynder at tvivle på én ting i Bibelen, varer det ikke længe, før denne tvivl-virus spreder sig som en sygdom til alt i Bibelen, som jeg ikke forstår eller er uden for min fatteevne.
– Delte Det Røde Hav sig virkelig for omkring 6 millioner mennesker, så de kunne krydse det på tørt land? Hvordan kan det være sandt, at 185.000 mænd blev slået ihjel på én nat, selv før modstanderens hær vågnede om morgenen og påbegyndte kampen? Hvordan kan en mand, der var født blind, bare begynde at se? Hvordan kan en mand, der var lam fra fødslen, bare begynde at gå uden nogen medicinsk indgriben?
Disse ting er absurde i vores øjne, men ikke for Gud. Bibelen siger, at han er Skaberen, og hvis vi tror på det, burde det ikke være umuligt at tro, at han kan skabe øjne ud af ingenting eller endda tilsidesætte sine naturlove for at gøre en jomfru gravid eller lade to mænd gå på vandet.
Den onde fjerner ordet
Når jeg læser noget i Bibelen, som jeg ikke forstår, hjælper Jesu forklaring af lignelsen om sædemanden i Matthæus 13. Han siger i vers 19: ”Når nogen hører ordet om Riget og ikke forstår det, kommer den onde og river det væk, der blev sået i hans hjerte.” Dette fortæller os, at hvis vi ikke forstår skriften, er det højst sandsynligt, at Djævelen kommer og tager det fra os. Dette kan betyde, at vi ikke husker, hvad vi læser.
Men i samme kapitel i vers 11 siger Jesus: ”Til jer er det blevet givet til at forstå Rigets mysterier…”. Det betyder ganske enkelt, at vi har potentialet til at forstå de svære ting i Bibelen, men vi læser, at Jesus stadig skulle forklare betydningen af lignelsen for disciplene i vers 18-23. Ligesom disciplene havde Jesus, har vi Helligånden som vores hjælper, og ligesom disciplene bad Jesus om hjælp til at forstå de ting, han sagde, kan vi bede Helligånden om at hjælpe os med at forstå Bibelen som det, Gud siger til os.
Jeg har fundet ud af, at dette virker, og meget af min forståelse af skrifterne kommer fra at bede om Helligåndens hjælp, når jeg har det svært med at forstå. Betyder det, at jeg forstår alt? Slet ikke! Hvis jeg sagde, at jeg forstår alt i Bibelen, ville jeg være meget hovmodig. Hvis jeg troede det, ville jeg ikke have brug for stadig at studere og lære efter at have læst Bibelen mange gange i de 55 år, jeg har været discipel.
Vi har ansvar for at adlyde det, vi forstår
5. Mosebog 29,28 er et andet skriftsted, der hjælper, når jeg ikke forstår noget af det, jeg læser – og samtidig ikke ønsker at åbne en dør for, at djævelen kan komme til mig med sine snedige spørgsmål, der kan få mig til at tvivle på Bibelen. Der står, ”De skjulte ting hører Herren vor Gud til; de åbenbare hører for evigt os og vore børn til, for at vi må følge alle ordene i denne lov.” Det betyder, at det, jeg forstår, har jeg et ansvar for at adlyde og give videre til den næste generation, og det, jeg ikke forstår lige nu, kan jeg roligt overlade i Guds hænder, så han kan åbenbare det for mig, når han vil.
”Ligesom disciplene havde Jesus, har vi
Helligånden som vores hjælper, og ligesom
disciplene bad Jesus om hjælp til at forstå
de ting, han sagde, kan vi bede Helligånden
om at hjælpe os med at forstå Bibelen
som det, Gud siger til os.”
Matthæus 13,11-12 fortæller os, hvorfor vi har fået privilegiet at forstå Bibelen, og hvad der sker, når vi forstår og adlyder den. Efter at Jesus sagde, ”Jer er det givet at kende Himmerigets hemmeligheder, men de andre er det ikke givet,” tilføjede han, ”For den, der har, til ham skal der gives, og han skal have overflod; men den, der ikke har, fra ham skal selv det tages, som han har.”
Det betyder, at de, der forstår og adlyder, vil få mere forståelse, så de kan adlyde mere, og det er sådan, vi gør fremskridt i vores vandring som disciple.
Jesus sagde i Matthæus 10,25, at en discipel skal blive som sin Mester. Som Jesu disciple bliver vi mere som ham, hver gang vi efterligner ham ved at vælge at tro på og adlyde Ordet, selv når vi ikke forstår det. Der er mange teologiske forklaringer på dit spørgsmål, Andreas, men pladsen tillader mig ikke at gå i dybden med dem. Men det, jeg har forklaret her, burde kunne hjælpe enhver med at undgå at falde i den fælde at ræsonnere sig ud af troen og lydigheden overfor alt det, Gud befaler og forventer af os ifølge Bibelen.
Jeg håber, at disse skriftsteder må hjælpe dig til fortsat at elske at læse din bibel – ligesom de også hjælper mig!
Anne
