Skriv til Suh
Har du et problem, så skriv til: Psykolog Suh B. Jacobsen, Florensvej 14, st. tv., 2300 Kbh. S, eller mail til: Suh@Udfordringen.dk. Ikke alle breve offentliggøres. Du er velkommen til at være helt anonym,
hvis du ønsker det. Hjemmeside: www.suhjacobsen.dk
Lider af humørsvingninger
Kære Suh
Hej jeg er en kvinde på 33 år. Mit problem er, at jeg har mange humørsvingninger og derfor tit er noget gnaven. Min mand brokker sig efterhånden meget, da det mest går ud over ham. Jeg forstår ham sådan set godt, men på den anden side er det heller ikke noget, jeg gør med vilje, jeg kan bare ligesom ikke rigtig styre det (tænker, det måske er noget med hormonerne). Har du et forslag til, hvad jeg (vi) skal gøre?
Hilsen Annika
Kære Annika
Det er bestemt en mulighed, at dine humørsvingninger skyldes noget hormonelt. Prøv at opsøge din læge og få en snak med ham/hende om det.
Du bør også være opmærksom på, om der er andre ydre omstændigheder, der kan være medvirkende årsag til dine humørsvingninger. Får du f.eks. dårlig eller afbrudt nattesøvn? Får du for lidt dagslys eller for lidt motion? Sjældent frisk luft? Er du for stresset? Hvis nogle af disse ting er tilfældet, er det en god idé at få gjort noget ved det.
Når det så er sagt, er det samtidig et faktum, at uanset hvor økologiske vi er, kan det ikke undgås, at vi af og til er i lidt dårligt humør og derfor måske også lidt gnavne.
I langt de fleste parforhold er det en forholdsvis almindelig ting, som ikke giver anledning til de helt store sammenstød, andet end måske lidt indbyrdes mundhuggeri.
Eskalerer de små konflikter derimod og bliver til store skænderier med sårende bemærkninger, kan det ødelægge mange ellers gode dage og skabe en virkelig dårlig stemning for jer og resten af familien.
Hvis overbærenheden derfor er ved at være opbrugt, vil jeg råde jer til simpelthen at sørge for at få lidt luft fra hinanden, når du er mest gnaven. Når du altså mærker, at det er en af de dage, så prøv bevidst at komme lidt ud af huset, eller foretag dig noget, som ikke implicerer din mand indtil din gnavenhed stilner lidt af.
På den måde bliver der taget højde for, at du ikke rigtig kan stoppe din gnavenhed for øjeblikket, du slipper for at skulle have dårlig samvittighed over at have snerret unødigt af din mand, mens han får sig et måske tiltrængt frikvarter.
Hilsen Suh
Er jeg en lystløgner
Kære Suh
Jeg skriver for at høre, hvornår man er en lystløgner – for jeg har tit tendens til at overdrive, når jeg skal fortælle en historie videre, og jeg kommer også tit til at stikke en lille hvid løgn. Jeg er aldrig kommet i vanskeligheder på grund af det og er på ingen måde kriminel eller noget i den retning. Vil bare gerne have en kommentar.
Mig
Kære Mig
Det lyder ikke umiddelbart, som om du er såkaldt lystløgner, også kaldet mytoman.
Hvis man er mytoman, har man nemlig en uimodståelig trang til at lyve og opdigte historier/begivenheder i noget større udstrækning, end det lyder som om er tilfældet for dig.
Formålet er overvejende at få opmærksomhed, beundring eller på anden måde at sætte sig selv i centrum. For mytomanen er formålet ikke det praktiske resultat af bedrageriet (f.eks. i forbindelse med økonomisk bedrageri), men det er selve iscenesættelsen, der er det primære. Man kan vel nærmest sammenligne det med en narkoman, der får sit fix.
Det er selvfølgelig klart, at mytomani er yderst ødelæggende for enhver relation, da andre mennesker ikke kan vide, om det, der bliver fortalt, er sandt eller ej. Særligt i familiær sammenhæng er det ganske enkelt ødelæggende, da et ægteskab/familieliv netop bygger på ærlighed og fortrolighed.
Lider man af mytomani, er det yderst nødvendigt med professionel behandling og rådgivning.
Hvis man som jeg gætter på er tilfældet for dig i stedet blot har tendens til at overdrive lidt i ny og næ, er det knapt så alarmerende.
Overvej dog, om dine overdrivelser og hvide løgne er mere end blot en dårlig vane. Måske er det faktisk en måde at få mere opmærksomhed på? Ligger der bagved en usikkerhed for ikke at være god nok eller spændende nok?
Prøv i en afgrænset periode kun at fortælle den skinbarlige sandhed og altså med nul overdrivelser og nul hvide løgne! Mærk, hvad det gør ved dig! Efterlader det tomhed, tristhed, usikkerhed, smerte? Måske du alligevel kunne have glæde af hjælp til at komme til bunds i det?
Kærlig hilsen Suh
