Hvorfor er der så meget ulighed i verden?

Kære Poul Henning

Jeg tænker meget over livet og har altid gjort det, lige siden jeg var teenager. Hvorfor er der så meget ulighed i verden? Hvorfor har mine børn det godt, mens andre børn rundt om i verden dør af sult og sygdom uden nogen form for hjælp? Det siges, at Gud prøver os. Men hvad er det, der skal prøves ved små børn? Jeg ved godt, at alt har en mening, men hvad er meningen?

Den er svær at få øje på. I øjeblikket er der tusindvis af børn, som er døde i Gaza, Palæstina og Israel. Hvorfor skal børn betale med deres liv? De er trods alt helt uskyldige og har fortjent bedre. Krige er menneskeskabte og udførte. Hvorfor er der skabt både noget godt og ”dårligt”? Jeg tænker, at alle mennesker er født lige, uanset hvor vi er født. Hvorfor bliver nogle børn så mærket af den miljømæssige og sociale arv og andre ikke?

Jeg ved godt, at alle mennesker har en historie, så det ikke er nemt at være et ordentligt menneske for nogle. De skal naturligvis tilgives, men der er megen forvirring i livet. For mig at se bliver det kun værre og værre. Hvad er det, der sker også i forhold til religionen. Hvad tænker du så?

Mvh
Den anonyme

Kære ven

Jeg har været så glad for vores samtaler og nu også dine eksistentielle spørgsmål. Du er et intelligent, tænksomt og betænksomt menneske. Vi kan hurtigt blive enige om, at livet er uretfærdigt. Nogle børn vokser op i fattighed og krig, og andre børn vokser op i en god familie og i et land uden krig. Du har derfor ret i, at meget kan virke meningsløst, og hvor er Gud i alt det her.

Robotter eller en fri vilje

Som jeg skriver i min sidste bog PsykiaTro, er det et voveligt eksperiment fra Guds side, at vi har fået en fri vilje. Vi kan få den tanke, at det var bedre, hvis Gud bare ville styre os og andre, så vi helt kunne undgå dårlige beslutninger og negativ adfærd. Men da Gud er kærlighed, er den frie vilje nødt til at være fri, for kærligheden kan ikke tvinge og styre, men kun vejlede, forvandle og opmuntre.

Vi er ikke robotter, men mennesker, der kan vælge. Vores valg kan have både positive og negative konsekvenser. Krige og klimaproblemer er menneskeskabte. Mure mellem mennesker er menneskeskabte, uanset om det er i familien eller Berlinmuren. Det er ikke Jesus, det er galt med, men os mennesker. Paulus i NT forsøger at være god, men må opgive, for det gode, han vil, det gør han ikke, og det onde, han ikke vil, det gør han. Menneskehedens historie viser, at vi har brug for hjælp.

Hvad er menneskets livsvilkår?

Vi er alle en del af en falden verden. Verden er ikke et paradis med ufejlbarlige mennesker, men tværtimod en verden, hvor der også begås mange fejl. Vi fejler, vi rammer ved siden af, Bibelen kalder de begreber for synd. Det grundvilkår har ganske forfærdelige konsekvenser, som du også beskriver. Vi er skabt såre godt i Guds billede, men er desværre også syndere, der har mistet Guds herlighed.

Da Gud ikke længere kunne holde jordens virkelighed ud, sendte han sin egen søn Jesus for at udslette synden og genoprette den faldne verden. Den genoprettelse og revolution sker i menneskets inderste, for når Jesus ved troen på ham flytter ind, bæres synd, skyld og skam ud og op korset. Det mirakel kalder Bibelen, at vi bliver retfærdiggjorte, og det sker ikke ved gode gerninger, men ved at vi tror og tager imod Guds redning og plan for vores liv.

Den plan handler om, at vi ikke går vores egen vej, men vender om og går den vej, som Gud fra evighed af har beredt for den enkelte. Når tiden kommer, vil Gud fuldt ud også genoprette den faldne verden og skabe en ny jord.

Hvordan finder vi selv vej i en falden verden?

Det er et fint udgangspunkt at være frustreret og søgende, for den længsel vil Gud møde. Alle kulturer igennem historien har vist, at vi er religiøse i vores søgen. Min hund er ikke religiøs, men vi er søgende, for Gud har selv lagt den længsel ned i vores hjerte. Vi bliver modløse og trætte, hvis vi vil ændre noget, vi ikke kan ændre. Gud kan alt, det kan vi ikke. Mange kender den gode bøn:

Gud, giv mig sindsro til at acceptere de ting,
jeg ikke, kan ændre,
mod til at ændre de ting, jeg kan,
og visdom til at se forskellen.

Menneskehedens frelser er født i Betlehem for 2.000 år siden

’De fattige hyrder blev forskrækket, da de blev mødt af Herrens engel og budbringer, der sagde: ”Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: I dag der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren. Og dette er tegnet, I får: I skal finde et barn, som er svøbt og ligger i en krybbe. Og med ét var der sammen med englen en himmelsk hærskare som lovpriste Gud og sang: Ære være Gud i det højeste og på jorden! Fred til mennesker med Guds velbehag.’ (Luk.2:10-14)

Guds redningsplan er, at Jesus ved troen kommer ind i vores hjerte med sin tilgivelse, visdom, styrke, glæde og fred. Det kan være svært at forstå også dengang, for jøderne ville gøre Jesus til konge, der kunne smide besættelsesmagten, romerne, på porten. Jesu tilgang er imidlertid ikke at gribe til sværd og ej heller at blive en jordisk konge, men at forvandle mennesker indefra og ud.

Guds revolution kommer indefra. Jesus gjorde, det vi ikke kunne, den frelse og verdens bedste venskab må vi i taknemlighed tage imod. Nu styrer han, og ikke vi, vores ’livsbil’.

Vi er underfuldt skabt med et formål

Gud har skabt alle mennesker underfuldt, unikke og helt originale. Der er ikke to ens mennesker. Tænk, hvis vi alle kunne blive gode forvaltere. Det mirakel sker ved tro på påskens budskab. Vi har meget liv at administrere i de mange dage, vi får lov at leve her på jorden. Hver cellekerne indeholder et DNA med vores arvelige materiale, foldes DNA strengen ud, er den 2 meter lang.

En menneskekrop består af 37 billioner celler. Længen af vores arvelige materiale er således 2 meter x 37 billioner. Det svarer til afstanden fra Jorden til Solen og retur 147 gange. At forestille sig at en sådan DNA-streng over tid med naturlig selektion og udvælgelse skulle kunne opstå af sig selv, må vi overlade til ateisterne. Gud har fra evighed af lagt gode og ikke dårlige gerninger til rette for os at vandre ind i, her må vi vågne op og fange nuet.

Skabt med et søgende hjerte

Alle mennesker er skabt med et søgende hjerte. Den længsel kommer til udtryk i alle religioner. Mennesker kan tilbede en gud af træ eller sten, sig selv eller en statue af Budda, men kristendommen er anderledes end alt andet. Religionsstiftere er døde, men Jesus er opstået fra de døde. Jesus satser ikke på vores formåen, men på at han vil forme og forvandle os fra dag til dag, så vi kommer til at ligne ham. Når vi giver ham lov hertil, vokser troen, håbet og kærligheden, så verden kan blive en bedre verden at leve i.

Må Gud hjælpe dig og os alle. At vi snart skriver 24. december 2023, skyldes Jesu fødselsdag for godt 2000 år siden. Lad os alle fejre ham og dermed finde frem til det, julen handler om.

Kærlig hilsen
Poul Henning