Med Gud på golfbanen
Når søndag morgen oprinder, vælger mange amerikanske mænd at tage en tur på golfbanen i stedet for at gå i kirke.
Dette vil nogle måske se som et problem, men Scott Lehman, professionel golftræner, så det i stedet som en mulighed for evangelisation. Det blev starten på In His Grip (i hans greb), en forening der har til formål at bringe evangeliet ud til mændene på golfbanen.
– Rigtig mange mænd bruger søndagen på at spille golf i stedet for at gå i kirke. Golfbanerne er propfulde om søndagen. Vi følte, det var en oplagt mulighed for at tage evangeliet med ud af kirken og møde mennesker der, hvor de er, fortæller Scott Lehman.
En golfbane er, ifølge ham, et ideelt sted at dele evangeliet med andre, da det tager flere timer at gennemføre en omgang.
Der er også rige samtalemuligheder under spillet, når man går eller kører rundt på banen.
– Vores hensigt er ikke nødvendigvis at få dem til at gå i kirke i den nærmeste fremtid. Men derimod at have et fælleskab med dem, hvad enten det så er et venskab, eller det at nyde golfspillet sammen på en kristen måde, fortæller Eric Nesbit, der er golfpræst.
In His Grip focuserer ikke på kvinder, fordi Lehman mener, det har større effekt at satse på mændende. Han holder det op på undersøgelser, der viser, at hvis manden i huser bliver troende, følger resten af huset ofte med.
Golfkirkerne er blevet en succes i USA, og rigtig mange mænd går i kirke med golfkøllen hver søndag.
Hvem ved, måske kommer det også her hjem om nogle år. Hvis det gør, vil der være masser af mennesker at evangelisere for på golfbanerne.