En sorgens dag

Peter O.K. Olofson
Østervej 54, Vålse
4840 Nørre Alslev

Det var en sorgens dag, da Søren Pape Poulsen mistede livet, som Rasmus Elkjær skriver i sit mindeord i Udfordringen d. 17/3. Rasmus Elkjær skriver videre, at det var på ”Sørens vagt, at jeg indså, at du kan være kristen i alle partier” og siden, at han fandt ”et politisk ståsted hos de konservative, hvor hele min kristendomsforståelse, kan rummes.”

Der er grund til at sørge sammen med familien over Søren Pape Poulsens død, og der er grund til at glæde sig over det positive, som han på det menneskelige plan udvirkede. Men der er også noget, der skal siges, som jeg endnu ikke har hørt sagt, og hvis det ikke siges, så står vi tilbage med en kristendomsforståelse, der er svigt og bedrag. Det lader til at homoseksuelt samliv er legitimeret som en praksis, der har både det konservative folkeparti og biskoppen i Viborgs støtte.

Myndighederne gjorde op med kristen etik, ligesom folkekirken gjorde op med kristen etik, ligesom Søren Pape Poulsen selv havde gjort det i sit eget liv. Mennesker med homoseksuelle drifter har brug for sand omsorg, ikke støtte til at leve en homoseksuel drift ud. På det punkt stod Søren Pape Poulsen desværre for et opgør med kristentroen.

Og folketinget og biskoppen/folkekirken fulgte trop, da man både til mindesamvær i folketinget og ved bisættelsen i Viborg Domkirke lod afsynge en lovprisning af homoseksuel forelskelse i sangen ”Du kom med alt det der var dig”. En sang, der gør op med kristen etik og ydermere har sin baggrund i svigt, bedrag og troløshed.

Der er grund til at sørge over Søren Pape Poulsens død, men der er også grund til at sørge over hans opgør med den kristne lære og advare imod at følge i hans fodspor på det punkt. Og når en biskop lader homoseksuel forelskelse lovprise i Domkirken, så er det svigt og bedrag på hellig grund.